23. december 2012

Den 22.23.og 24. låge "Drømme"



Kære læsere undskyld! jeg nåede ikke at åbne låge i går for julen stod for døren. Ja nu er det snart jul det lader sig ikke skjule og inden længe går vi ind i et nyt år. Jeg håber det vil bringe det gode til alle.





De to små nisser på brændeovnen har I set før. De hører med til min jul. Når de kommer frem, så er det jul, men de har været længe om at komme frem i år. Nu står de der i skæret fra lyset. 
I løbet af året har jeg glædet mig over de fine kommentarer jeg har fået, både på bloggen og pr. mail. Det er altid spændende at høre hvad andre mener.






Foto. H.N.
Jakke og nederdel: Fru Bruun design. 
Smykker på de øverste billeder: Samarkand-eventyrlige-pelshatte.
Tørklæde: Vibeke design.

En eller anden har skrevet at man ud fra bloglisten, kan se hvem man er som blogger. Det tror jeg kan være rigtigt. Jeg holder meget af at læse så mange forskellige blogs som muligt. Det er vigtigt at være åbne over for nye ideer, nye tanker, også selv om vi er + en hel masse år - ja! det er måske endnu vigtigere, at være åbne for nyt og ikke gå i stå. I år købte jeg bogen "Advance Style" af Ari Seth Cohen. En bog med en masse dejlige voksne gamle kvinder der elsker livet.
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set i den bog. Når jeg er i dårlig humør ser jeg i den og bliver glad, og når jeg mangler inspiration ser jeg i den. Der er så mange smukke kvinder og så mange detaljer i deres tøj, at jeg bliver helt høj og inspireret. Så inspireret at jeg fik lyst til at lave nogle blomster, som en af kvinderene Beatrix Ost, HER har på sine smukke jakker. Mine blomster blev nu ikke helt så flotte, men jeg vil gerne sende dem med min allerbedste julehilsen til jer. 

Hvis jeg skal give et bud, på hvad der vil blive tydelig i moden til næste år, vil det være striber, striber og striber. Vi vil også se tynde og feminine skjortebluser evt. i silke og med print.  Og ja- jeg tror også på en renæssance for cocktailbæret. Måske sukat og pomerans vil komme med. Og så er der tegn på, i reklamebrancen, at man begynder at se i retning af den ældre del af befolkningen. Så ja! - vi skal bare gøre os endnu mere synlige.

Jeg skal holde juleferie på landet og når jeg ser ud af vinduet lige nu, er det snestorm, så lad os håbe at togene kører.




%%%%%%%%%%


Jeg håber I har hygget jer med alle opskrifterne.
Her komme den sidste i år fra min mors gamle opskriftkasse
 den er af fru Hüttemaier


"Drømme"
200 g smør smeltes og røres koldt med 
200 g sukker og vanilliekorn
Heri ca. 250 g mel med 
1 strøget tsk. hjortetaksalt

Hold lidt af melet tilbage
Dejen æltes nemt sammen med restmelet
Trilles til kugler som et stort kirsebær
Sættes på plade, trykkes lidt flade - kun lidt - med en gaffel
Bages i midten af ovnen ved svag varme 150° i 15 minutter
Må ikke blive brune.
Kagerne bliver sprøde og lækre.


Pas nu på jer selv til vi ses igen

*<:)

2 kommentarer:

  1. Happy Holidays to you! You're looking fantastic!

    SvarSlet
  2. Happy Holidays! Hoping that your season is as glorious as you!

    SvarSlet