29. august 2016

Sonia Rykiel og nostalgi


Den 25. august sagde Sonia Rykiel farvel, eller det er vel os der er tilbage, der siger farvel til en stor designer. Sonia Rykiel var sådan en designer, man altid kom tilbage til, eller det gjorde jeg. Fordi hun altid havde noget i sit design, jeg kunne blive inspireret af. Det var enkelt og det jeg kalder, glad design. Især hendes striber har altid været en kæmpe inspiration og er det stadig. Jeg blev nostalgisk og trist, da jeg så, at hun var død. Det fik mig til at lede i mine gemmer. Her fandt jeg et gammelt blad - "B.C. Bulletin" fra 1984. Det blev udgivet af Birger Christensen. Og lad mig sige det sådan, når jeg dengang kom ind fra provinsen til hovedstaden, var det lykken, hvis jeg kunne få fat i det blad. 
Bag på forsiden står der: Ansvarshavende redaktør: Ann Mariager - Grafisk tilrettelægger: Simon Bang - Hår: Jean Leonard - Makup: Berite Willerslev o.s.v....  Og på side fem er det Sonia Rykiel.
Når jeg bladrer i det nu, får jeg den der lynfølelse -  åh! lad mig lige komme et smut tilbage til den tid.

Jeg har i tidens løb købt en del Sonja Rykiel. Det jeg har tilbage er en lille taske, som rigtig mange kender og måske har magen til i skabet. Og en alpehue som jeg næsten har slidt tynd. Her i foråret besluttede jeg, at jeg ville prøve at strikke en kopi af alpehuen. Jeg fandt en opskrift på nettet, jeg tror den er fra Drops Design. Men det var ikke en Sonia Rykiel strikkeopskrift, så den måtte tilpasses og jeg talte masker på originalen. Den orange blev inspireret af en Gucci alpehue, jeg så i foråret. Jeg har en alpehue mere, jeg har strikket (ja!!! jeg gik lidt amok) den viser jeg en anden gang. 

Sådan inspirerer designerne os. Selv om vi måske ikke synes, at mode er særlig vigtig, så smitter det af undervejs og får indflydelse på hvad tøj vi går i og nogle gange også, hvad vi tænker. Vi bliver præget. Hvis jeg kunne købe det, der var i dette blad for 30 år siden, ville det også passe mig perfekt i dag, for det er så fint. Smukt design, som for øvrigt er mange ting, beriger os. De designere der kan det, husker vi. 






I øverste rubrik står der: "Kvinder over hele jorden elsker hendes tøj. Hendes tøjstil er ligefrem blevet et begreb. Kodeordet er enkelhed, og navnet er Sonia Rykiel. Selv går den verdenskendte designer med det udslåede røde hår altid i sort. Alligevel er hendes kollektioner altid fyldt med striber".




Sonia Rykiel taske og hue

Fru Bruuns hue og Hermés tørklæde




Det sidste billede kan ses på min IG, 
da jeg er kommet til at slette mit originalbillede. 





<>





24. august 2016

Striber forfra og bagfra


Det sidste med denim - for denne omgang. Og så lidt striber. Den nederdel her, har jeg været meget glad for i denne sommer. For det første, er den let at have med på rejse. Den vejer ingenting og kan rulles helt sammen uden at krølle. Og så kan den vendes. Jeg kan have striberne på langs eller på tværs alt efter mit humør.

Og nu kommer der et lille guldkorn, synes jeg selv. Nogle nederdele kan man vende om, altså dreje rundt. Det har den fordel, at hvis man er lidt oppustet og synes, at man har en topmave, så ser den mindre ud, hvis nederdelen kan vendes om. Det kan lade sig gøre, fordi indsnittene som regel ikke er lige lange for og bag. Og nogle gange snævrer nederdelen endda ind lige under maven. 

Når man vender den om, kommer slidsen og lynlåsen (hvis ikke lynlåsen sidder i siden) til at være foran. Blusen vil som regel dække lynlåsen. Og hvis ikke blusen dækker, synes jeg faktisk ikke det gør noget, at lynlåsen kan ses foran. Slidsen er som regel ikke et problem. Er der lommer - ja, så dur det ikke.

Striberne på langs er forsiden på min nederdel. Den er set før HER















<>





19. august 2016

Sort jakke


Sommeren er snart forbi og efteråret banker på. Jeg har besluttet, at tristesse er no-go, når efteråret nærmer sig. For alting kan lige pludselig være slut, og det gælder om at være lige her og nu og finde noget at glæde sig til. Det tænkte jeg på, da jeg fotograferede til "Detalje 10" med min røde Ivan Grundahl bluse. 

For dem som måske ikke ved det, vil jeg lige oplyse, at Ivan Grundahl døde midt i maj, dagen efter sin 65-års fødselsdag. Ivan Grundahl var ikke en speciel modedyrker. Han havde sin helt egen unikke stil. Ivan Grundahls søn, Oliver Grundahl, varetager driften frem over, skriver modebladet IN. 

Når jeg læser, at en eller anden fra mine unge dage, fra den tid hvor jeg tænkte, at alting varer evigt, den tid, hvor jeg fik lagt de første byggesten til min personlighed, er død, får jeg den mærkelige fornemmelse af, at det nok er en fejl. For den kunstner er jeg slet ikke færdig med, den musiker er jeg ikke færdig med, den skuespiller er jeg ikke færdig med, den designer/modeskaber er jeg ikke færdig med. Men så går virkeligheden op for mig - det er slut. 

Efteråret er ikke afslutningen, det er begyndelser til vinteren og det vil jeg glæde mig til, for så er det tid til at tage noget på ørerne. Og til den kolde tid, har jeg strikket nogle fine alpehuer, som jeg nok skal vise i detalje. Den jeg har på her, har jeg syet perler på. Der er også en anden god ting ved efteråret, det er støvletid og jeg elsker støvler.  Jakken jeg har på, er set før HER og HER og måske mange flere steder på min blog.

Hvis du trænger til at komme ned i gear, og vil se en smuk film, kan jeg anbefale den japanske film "Søstre" der er instrueret af Hirokazu Koreeda.  God weekend.  











💙







17. august 2016

Denimjakke


Jeg fandt den blå stropkjole under udsalg. Det gav mig ideen til at arbejde med temaet - denim. Jeg ville se hvor mange gange, jeg kunne kombinere på kryds og tværs, med det denim jeg havde. Jeg tænkte, at kjolen måtte kunne anvendes på flere måder. Først ville jeg bruge den, når det blev varmt, men det har ikke været tilfældet i denne sommer. Men det skal nok komme til næste år eller næste år. Det første jeg så prøvede, var at sætte en hvid t-shirt til kjolen. Det synes jeg faktisk virker helt fint. Jeg har også sat stropkjolen samen med en denimjakke. Jakken er set mange gange før. HER og HER. Og så har jeg også sat denim/chambray stropkjolen sammen med sort, det viser jeg næste gang. 











💙




15. august 2016

Detalje 10



Bluse: Ivan Grundahl
Bukser: Paul & Joe














<>







10. august 2016

Hovedtørklæde


Jeg er blevet spurgt, om jeg vil vise hvordan, jeg får tørklædet til at sidde fast og hvordan jeg binder det. Det er ikke altid, at jeg kan få tørklædet til at blive siddende. Hvis stoffet er den glatte fine silke, er det ikke så nemt at få til at sidde fast. Det bedste er en tynd bomuld eller en silke med lidt ru overflade. Jeg vil forsøge at vise, hvordan jeg binder et langt tørklæde. Det var lidt morsomt, for jeg skulle både trykke på kameraet med min fjernbetjening, samtidig med at jeg skulle binde tørklædet.  





først folder jeg det, så det passer til den bredde 
 jeg vil have

så krydser jeg de to lange ender bag på hovedet

derefter snor jeg de lange ender lidt

trækker de to ender op og binder en sløjfe





tørklædet kan også bindes som en sløjfe i halsen eller på tasken





GOD FORNØJELSE   





<>



6. august 2016

Dansk vintermode


Her er lidt vintermode fra By Malene Birger. Malene Birger er altid godt for øjet. Jeg er lidt lun på den bordeaux farve.  Sat sammen med petrolfarve er det spændende. Det er godt tænkt af chef designer Christina Exsteen. For øvrigt er der Copenhagen Fashion Week fra den 10 - 12 august.







Foto: Copenhagen Fashion Week






<>




GOD SØNDAG







2. august 2016

Man skal kunne mærke....



❤️  Jeg vil sige velkommen og tusinde tak, til alle der kommer forbi min blog. Tak for likes og søde bemærkninger. Jeg bliver rørt over, at nogen i det hele taget følger mig. Der er meget, jeg ikke når at få svaret på. Men på et eller andet tidspunkt tager jeg det op. Jeg er imponeret over, at I vender tilbage, selv om der nogle gange er langt imellem indlæggene  -  TAK    ❤️



I forbindelse med artikelserien om ALDER 3.0 i Jyllands-Posten blev jeg spurgt, om jeg ville deltage og det sagde jeg ja til. For jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre, til at gøre noget de brander for. Det er så ligegyldigt hvad det er, bare det er noget, der kan få os til at stå op om morgenen. Når jeg slutter min dag, er jeg nødt til at tænke på, hvordan den næste dag kan gøre mig glad og hvad den skal bruges til, ellers bliver jeg deprimeret. Men det betyder ikke, at jeg behøver at gøre noget, men det bestemmer jeg så, når jeg er stået op. Det er den måde, jeg kan få dagene til at blive gode dage. At det så bliver noget helt andet, end jeg havde tænkt, gør ikke noget. Som i dag, hvor jeg havde regnet med at tage billeder ude i haven, men så begyndte det at regne. Og jeg måtte arrangere om og det hele tog længere tid. Men jeg skulle ikke være færdig til en bestemt tid. Jeg skulle ikke "stemple" ud - det er frihed.

Med den interesse der er for min blog, har jeg nu genansat en gammel medarbejder. Vi har kendt hinanden længe, men hun har i lang tid, ikke været interesseret i at arbejde for mig, da hun synes, det var for stillestående. Men nu har jeg sagt, at der nok skal blive mere arbejde frem over. Så - sig velkommen til Gine. Hun kom til mig for 4 år siden og sådan så hun ud da hun ankom HER. Hun stod model, da jeg syede dette outfit HER. Og hun er med i de næste indlæg, hvor temaet er denim / chambray - et vævet stof der ligner denim, men er lysere og lettere end denim. Nu må vi se om hun bliver.




Gine med hat og tørklæde









<>

VI SES



💚