28. august 2015

OSKA efterår/vinter 2015


Det var ikke min mening at arbejde på bloggen, før efter jeg havde været på mit Road trip, som nu er bestemt skal gå til Frankrig. Men en indbydelse fra OSKA i Lyngby til deres modeaften, kunne jeg ikke sige nej til. Og det var godt jeg fik tid. For det var en spændende modeopvisning, med ganske almindelige, ualmindelige smukke kvinder, med plus+ en eller anden alder, der gik catwalk.  Det var tydeligt de syntes det var morsomt at vise det smukke tøj. Og OSKA har fundet farverne frem eller farven, skulle jeg måske skrive, for det var den stærke klare røde, der satte bevægelse i kollektionen. Men det var de bløde jord- og natur farver, samt den svagt rosa-koral, der gav tøjet en ophøjet ro. Og som altid meget anvendelige tøjstykker, der kan sættes sammen på mange forskellige måder.   Smykkekunstneren, Hanne Isabella Pedersen HER har designet de fine håndlavede smykker. De passer perfekt til OSKA designet. Det var virkelig en fornøjelse, at se tøjet på modeller, man kunne identificere sig med. OSKA og smykkerne vil jeg vende tilbage til igen på et senere tidspunkt.







































Mange tak til 
Sif Andersen (i den sorte bluse)
 for  invitationen   




<>

VI
 SES

KÆRLIG 
HILSEN 
FRU 
BRUUN

<>




10. august 2015

Høstanemonetid


Mine dejlige høstanemoner er ved at være i fuldt flor. Det betyder, at det er ved at være høsttid - også for fru Bruun. For selv om fru Bruuns have er et godt sted at være, kan jeg mærke, at jeg trænger til at komme udenfor "reservatet" og få noget inspiration, derfor holder jeg en pause på bloggen i den næste månedstid. 

Først skal jeg have ryddet op i flere ting og afsluttet nogle projekter, der har ventet og som jeg længe ikke har kunnet overskue, at få gjort noget ved. Nogen siger, at det er det man ikke får gjort, der stresser. Derfor har jeg besluttet at få sat tid af til det.

Dernæst skal Hr. fotograf og jeg på roadtrip. Enten langs den franske vestkyst. Eller til Italien. Det står fortsat åben, men det skal et roadtrip jo også. Jeg har længe haft udlængsel og altid drømt om at se den den franske vestkyst. Så hvis det bliver det franske, håber jeg, blandt mange steder, at se Normandiet, besøge Diors hus i Granville. Og mærke suset fra Belle Epoque perioden, der hvor Chanel i 1913 valgte at åbne sin første butik i Deauville. Mærke blæsten og bølgerne i Biscayebugten og bade ved Biarritz. Drikke rødvin fra en vingård i Bordeaux. Og på vejen hjem, se Monets have og hvis tiden tillader det, Versailles og gense Paris. Så jeg er igang med planlægningen. Jeg glæder mig så meget, at jeg næsten ikke kan sove om natten. Og jeg håber, jeg kommer hjem med en masse inspiration og energi. 













Bukser: HM, trøje: HM, T-shirt: NoaNoa, halskæde: COS



KÆRE ALLE I DEJLIGE MENNESKER
 DER FØLGER MIN BLOG
MANGE 
MANGE
TAK
FORDI I KOMMER FORBI
DET GØR MIG GLAD

<>

FORTSAT 
GOD SOMMER

<>







5. august 2015

GrannyChik


GrannyChik - nyt ord, som jeg lige snupper fra mine elskede magasiner  ELLE  og  Eurowoman. Ja, ja, - dem jeg hele tiden skælder ud, det er dem, jeg mener.  At være GrannyChik betyder, at de unge går i mormor eller farmors klædeskab, det, der står i kælderen eller på loftet - i ved nok? De unge (ikke vores døtre det er jo gruppen 40- 50+) altså vores børnebørn, de bruger lige lidt fra arkivet. Og ved at drysse stjernestøv over det 70'er hippieblomstrede og ternede tøj, så bliver det moderne og slet ikke last season længere. Og skulle der være et par bukser med svaj er det toppen. 

Det er spændende, at blive genbrugt, men der er alligevel grænser for hvor langt tilbage designerne vil gå. Skulle jeg have været i min mormors gemmer, havde jeg set ud som Nina Bang HER.  Afstanden generationerne imellem er blevet synligt kortere. Men i dag trak jeg så i en gammel sag HER fra mit eget grannyklædeskab. Simpelt hen fordi det igen i dag er sommer, ligesom for 14 dage siden. Og fordi det er lidt hippieagtigt med etagenederdel. 

Og så er det tid til ugens spørgsmål. På en skala fra 1 - 10, hvor GrannyChik er jeg så? Der gives en vurdering for årgang - uha! der er sket lidt for meget de sidste par år, se billedet længere nede på siden. Og der gives en for anvendelighed fx. kan man cykle med tøjet? kan man gå på cocktailbar? i teater? på stranden? kan man handle ind eller spille tennis  o.s.v. ? 






Grannys garderob på iweb 2011 
Dengangjeg godt uden briller, nu se jeg godt ud med briller ;-O)la, la, ha ha...
Men der er stadig lidt sus i bedstemors skørter.










ØNSKER
GOD
 SOMMER 
DAG

:)(:
,
,
,
,
inden redaktøren gik i seng
 var det regnvejr igen
 det gælder om
 at være
 i nuet


<>