7. oktober 2016

DNA og salami


Der er modeuge i Paris og jeg blev lidt inspireret og tænkte på modeugen i København. Copenhagen Fashion Week. Jeg må lige vise Henrik Vibskovs fantastiske kreationer for forår-sommer 2017. Om Henrik Vibskov signalerer forandring i modens DNA og salamimetode skal være usagt.  Men at modeindustrien er i omvæltning er der ingen tvivl om. Der bliver sat focus på bæredygtighed, modeltyper og alder. Og nyt er det også at Eva Kruse, der på en måde er modeugen og igennem mange år har været direktør for denne, stopper. I stedet skal hun fremover sætte total focus på bæredygtighed for Danish Fashion Institutes. Det vidner også om seriøs forandring. Det bliver helt nye toner, der skal lyde i den københavnske modeuge. Og ikke uvæsentlig, da Copenhagen Fashion Week er Nordens største modeuge. Så der skal pilles lidt ved arvemassen og det bliver spændende at følge. Men tilbage til Henrik Vibskov, som efter min mening, er en fantastisk tøj-kunstner m.m., han er aldrig uden holdning og signalværdi i sin opsætning af sit modeshow. 











Foto: CopenhagenFashionWeek




Jeg holder ferie/pause i den kommende tid. 
Pas på jer selv og hinanden


❤️





3. oktober 2016

Chunky sko og blå skjorte


"Lige så fint og let det kan være med feminine loafer og ballerina, lige så cool og statement-agtigt kan det være med en chunky sko" - citat fra IN september 2016. 

Så her er en chunky sko og et tørklæde fra Kenzo sammen med min blå skjorte. For nogle årtier siden ville man have skrevet: "Og i dette efterår skal damerne bære en tyk klodset sko for at fremhave kontrasten til en elegant skjorte. Og læg mærke til, hvor elegant modellen står med det ene ben lidt bøjet bagud".  Jeg hører næsten den store kommentator Gunner "Nu" Hansen for mit indre øre, når han enkelte gange skulle kommentere mode. 

De her chunky sko, var jeg heldig at finde under Birger Christensens ombygningsudsalg i januar. Er set før HER og mange andre steder. 












<>