31. januar 2015

Kvinder & stemmeret


Efter 188 år med enevælde, skiftede styreformen i Danmark og vi fik Danmarks første grundlov -Grundloven af 5. juni 1849. Da demokratiet blev indført med grundloven, glemte man bare lige kvinderne. Danmarks første demokrati var kun for mænd. De skulle være over 30 år, måtte ikke være straffet og skulle have egen husstand, for at kunne stemme. Det betød, at halvdelen af Danmarks befolkning ikke var med i den proces. Det skete først langt senere, at kvinderne fik lov til at stemme, nemlig i 1915. Derfor er det i år 100 år siden, at danske kvinder fik stemmeret. Men det var først i 1924, at man synes, der skulle en kvinde med i regeringen. Det blev Nina Bang. Hun blev Danmarks første kvindelige minister og blev undervisningsminister. Og den første kvinde i verden, der blev udpeget af en demokratisk valgt regering.

Det kunne ligesågodt have været være min mormor, for hun var en klog dame og fra den samme tid. Min mormor blev i hjemmet og var en fantastisk husmor, men havde ikke så meget at skulle have sagt udadtil. Det havde de fleste kvinder ikke på den tid. Men Nina Bang var foregangskvinde og tak for det. I det hele taget er der meget vi i dag tager for givet, som andre har kæmpet hårdt for. De kvinder der gik forrest, blev udsat for lidt af hvert. Men kæmpede videre på trods. Nina Bang kæmpede for social retfærdighed og forsvarede sin ret som kvinde. Det er et stærkt karakterfuldt ansigt, der ser lige på os. En stolt kvinde.




Nina Bang 



Hvis min mormor kunne se med her på bloggen, tror jeg nok hun ville sige: " Skal du ikke binde tørklædet helt op til halsen, du kan da ikke se så vovet ud." Men jeg er absolut ikke vovet. Jeg er ganske tækkelig, selv om jeg har taget mig den frihed, at have lange bukser på, hvilket ville være utænkeligt i 1849 eller 1915. Tørklæde i silke af Gitta Foldberg  HER












Skjorte: Jan Machenhauer, bukser: Mitte Kai Rand








Nina Bang



OG FRU BRUUN
ØNSKER 
EN GOD WEEKEND




<>





24. januar 2015

Kan du høre… det er orange


Min fotograf blev lidt efter lidt næsten døv. Først på det ene øre og derefter på det andet. Han har nu fået en trommehindeoperation på begge ører. Så nu har han to nye trommehinder, der trommer derudaf. Og med to nye høreapparat får han næsten en normal hørelse. Der er selvfølgelig en del ældre, der hører dårligt. Men der vil komme flere og flere unge i fremtiden, blandt andet p.g.a. høretelefoner med for stor forstærkning.
Både briller og høreapparater har altid været emner for mobning. Og det gør noget ved et menneske, at være blevet mobbet. Undersøgelser har vist, at en del stadig føler, det er flovt ikke at kunne høre. Hvor tit har vi ikke hørt: "Så hør dog efter er du dum?." Hvis du hører dårligt og du har et apparat, så find det frem og få det justeret rigtigt. Jeg ved, hvilken udfordring det er at være hørehandikappet. Derfor siger jeg det igen og igen, til ældre og unge jeg møder, der hører dårligt, få nu et høreapparat og tag det så på.  Når du skal tage dit høretab alvorligt, er det fordi du/I får en bedre livskvalitet, hvis du kan komme til at høre bedre. F.eks. behøver du ikke skrue så højt op for radioen eller fjernsynet, så din partner er nødt til at forlade stuen. Og måske kan du igen komme til at nyde musik. I behøver ikke råbe til hinanden. Måske kan I igen tale sammen, når I kører i bil. Og måske kan du igen høre fuglene synge og hvad børnebørnene siger. Du vil får det sjovere og bedre. Der findes mange hjælpemidler. Giv ikke op selv om systemet kan være tungt at komme igennem. Det kræver lidt øvelse, at bruge høreapparat og andre hjælpemidler. Men når du har fået det til at virke, vil du blive rigtig glad for det. Du kan finde noget om hørelse HER

Og en ting til - det er ikke flovt at bede folk om at gentage det de lige har sagt. Heller ikke tredie gang. Du skal fortælle, at du er hørehandikappet og ikke lade som om du har hørt hvad der bliver sagt. Det skaber så mange misforståelser. Sig det som det er, så vil andre gerne hjælpe.







Det er igen Gitta Foldbergs tørklæde. HER og det er syet, på en meget speciel måde, så der dannes flere trekanter og så er det i orange silke, som jeg altid falder for.
Øreringene er fine tynde ringe og fås i guld, sølv og oxideret sølv, hvor der hænger små runde møllehjul i præget plexiglas.  Smukt som i smukt.















RIGTIG GOD WEEKEND



<>



20. januar 2015

Smukke tørklæde


Jeg har lånt nogle tørklæder af den danske textildesigner Gitta Foldberg HER. Jeg elsker tørklæder. De er et dejligt tilbehør til tøjet. Alt efter hvad det er for et tørklæde, jeg har på, skifter tøjet karakter. Det tøj jeg viser på bloggen, er det, jeg har i mit klædeskab. Det mikser jeg så (som de fleste læsere har bidt mærke i)  på forskellig måde.  Her har jeg sat jeans og en blondekjole, sammen med et af Gitta Foldbergs fantastiske smukke silketørklæder i blå tone. Min kjole er fra et lagersalg hos Baum und Pferdgarten og set før HER, jeans fra Tommy Hilfiger og sko fra Billi Bi HER.  I de kommende indslag, vil jeg vise mere af Gitta Foldbergs smukke design.  

























SELV OM
 DET ER GRÅT DERUDE 
HÅBER JEG
 DET BLIVER EN LYS UGE




<>




13. januar 2015

Sale, sale, sale


Udsalg eller sælge ud.  Jeg synes, at butikkerne virkelig har solgt gode ting ud, i årets første udsalg. Først nedsat med 40% (det er der, hvor jeg snuser) så 50% (det er der, hvor jeg lige mærker efter kvaliteten og om det er noget, jeg ikke kan leve foruden) og til sidst 60% (det er der, hvor jeg opdager, at det sidste der er tilbage, lige er min størrelse). Som forbruger er det dejligt, at få det til indkøbspris (næsten). Så i år bed udsalgshunden sig fast i flere godbidder. Blandt andet et par støvler jeg havde luret på i lang tid. De sprang op i mine arme, da jeg så kærligt på dem. Og vi skal have mange år sammen, for de er fantastiske at have på, noget mine gamle trætte fødder sætter stor pris på.

Og det blev faktisk endnu mere "gratis", for en nytårsoprydning i fru Bruuns gaderobe betød, at noget blev solgt og andet blev givet væk til kræftens bekæmpelses butik "IGEN".  Det, der blev solgt, gik så til køb af nyt på udsalg. På den måde gik regnestykket op - eller næsten op. Ringen blev sluttet og alle er glade.

























Nederdel: Bitte Kai Rand, bluse: Ralph Lauren, støvler: Valentino, 
Øreringe og broche: Nanna Ditzel 




RIGTIG GOD UGE


<>






7. januar 2015

Det nye By Malene Birger


Snart ruller catwalken afsted for A/W 2015. Men jeg vil se på, hvad der blev vist for forår og sommer  S/S 2015.  Den første er By Malene Birger, der som bekendt har fået ny chefdesigner - Christina Exsteen. Jeg ser ikke den stor forandring, men hun har også arbejdet sammen med Malene Birger længe, så hun ved, hvad der virker. Måske er der mindre glimmer end der plejer, så jeg tænker, om der vil ske mere nyt til efteråret. På den anden side, hvorfor lave om på noget der virker og silhuetten er genkendelig og meget fin.   

Det der er valgt her, er det jeg selv kunne tænke mig at tage på. Jeg elsker orange, så bukserne synes jeg er rigtig fine og kommer ind på en førsteplads. Men ellers er det længden på nederdelen og det løse der tiltaler mig. Det er løst, uden at virke stort som et telt. Og læg mærke til ærmerne, dem kan man have sine arme i.  Jeg synes faktisk, at det er ret elegant og samtidig meget brugbart.




















Foto: Copenhagen Fashion Week




RIGTIG GOD DAG



<>


5. januar 2015

En bjørn på


Det nye år er begyndt. Jeg elsker at få det gamle år blæst ud af hovedet og gøre plads til det nye. Det er blevet en tradition at tager til Tisvildeleje nytårsmorgen og gå en tur langs stranden. I år var det stormvejr og meget koldt. Men efter gåturen var det hjem i varmen og se den traditionelle nytårskoncert fra Wien. Og I år har jeg prøvet noget nyt, jeg har besluttet 2 nytårsforsæt, det gælder om ikke at overdrive og her er de:

  • Jeg har  bestemt, at jeg ikke vil springe min Qi Gong* over om morgenen - ikke en eneste gang. 
  • Jeg vil drikke mindre caffe latte - hjælp! Den bliver svær at overholde, men selvfølgelig - mindre end hvad?  




Min rulamsfrakke er købt i Hamborg på juleindkøb for en hel del år siden. Den går unde betegnelsen "bjørnen", fordi den er tung som et ondt år, men dejlig varm og utrolig blød som en bjørn. Den har været på vej til genbrug flere gange, men taget til nåde. Og nu har den igen gjort gavn. Derfor har jeg også besluttet, at den dag den ikke kan mere, bliver den til et "bjørneskind" på en stol.














*Qi betyder livskraft eller livsenergi. Gong betyder metode eller teknik. Efter Biyun-metoden.




Det er bare om
 at holde balancen
 i det nye år.



EN GOD 
UGE 
TIL DIG 


<>