13. maj 2013

I haven med Søren Kirkegaard


Det er et stykke tid siden fru Bruun sidst har skrevet på bloggen, men nu er hun tilbage og håber tiden og inspirationen er med. Fotografen og fru Bruun har renoveret noget af huset og det blev en god undskyldning for ikke at skrive.

I denne uge var det haven der blev undskyldningen. Men midt i rosmarin, timian, persille og citronmelisse, dukkede Søren op - ikke Ryge men Kirkegaard. Vores store danske filosof, der er verdensberømt for sine tanker om tilværelsen og livet. Og ophavsmand til den eksistentielle tankegang.
Den tankegang som, både Simone de Beauvoir og Sartre, mange år senere blev så berømte for. Simone de Beauvoir der blandt andet skrev "Det andet køn" om eksistentiel kvindefrigørelse. Men det er en anden historie der også kom forbi, da der blev gravet i haven og måske finder den vej til bloggen.

Det er i år 200 år siden den gode hr. Kirkegaard blev født. Kirkegaard opfordrer os til at tage ansvar for vores liv og ikke bare lade det blafre i vinden.  Og det gælder også, og måske endnu mere, når man er blevet en voksen ældre kvinde- eller for den sag også en gammel mand. 

Peter Thielst, en nulevende dansk filosof og forfatter, har skrevet om Kirkegaard i "Livet forstås baglæns men leves forlæns". Med titlen henvises til et længere citat og tekststykke af Kirkegaard. Og når mennesker kommer lidt i tvivl om tilværelsen, dukker Kirkegaard op mener Thielst. Og det har han ret i.

Og han dukkede altså også op i haven hos fru Bruun, måske fordi hun har været i tvivl om meningen med persille, timian, rosmarin, citronmelisse og meget meget mere - og denne blog. 









Malene Birger hat


En høstanemone på afveje der flirter med persillen


Svævende sko fra  Ilse Jacobsen


En salvie jeg tror på kommer igen efter en for hård beskæring





Om lidt er kaffen klar



Håber I har det godt derude og passer på jeg selv



25. apr. 2013

På volden med Baum und Pferdgarten

                                                     



Varme hveder og gåtur på volden anno 2013. Her er lige det man skal bruge, når man skal spadsere på volden før Store Bededagsaften. En sød frakke fra Baum und Pferdgarten. Et par små støvler fra WoodWood og en lille chik hat fra Hatshop.dk






Store Bededag er som der står, en stor bededag. I gamle dage havde man i Danmark flere bededage. En af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han tog ud på sommerrejser til sine riger og lande.
 
Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter. Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. 

Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807. 

Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden.

Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested. Historisk beskrivelse

Så er det lige hvilket outfit man foretrække det første eller det sidste.




10. apr. 2013

Blomstermarked med Malene Birger


Alle tre ting er fra By Malene Birger



Jeg er ved at male og flytte lidt om i et par værelser på første sal. Jeg er blandt andet ved at male mit klædeskab indvendig og derfor forsømmer jeg lidt min blog. Jeg forsømmer den også fordi, jeg har en blogkrise. Og som en god psykologisk overspringshandling tænkte jeg, at maling og rengøring altid er super som tænkepause. Det er en cykeltur også, men jeg kan jo ikke  blive ved med at cykle rundt og rundt. I dag skulle jeg ud og købe en fødselsdagsgave og kom forbi min ynglings blomsterhandler på Lyngby hovedgade og måtte lige tage disse billeder med min iphone. Jeg kunne have købt hele butikken. Er de ikke dejlige alle de blomster? 











31. mar. 2013

Blog en illusion...








Centro Cultural Andratx
er skabt af Patricia og Jacob Asbæk


Mine noter på min iphone er blevet slettet eller måske var de en illusion.  Gå ind på siden her og læs om et meget spændende sted. Et sted for moderne kunst. Et utroligt smukt og fredfyldt sted, som jeg vender tilbage til igen og igen. Hvor jeg bliver provokeret og inspireret af kunsten. Denne gang kom jeg til at tænke på - er bloggen virkelighed eller illusion...



Foto. H.N.

Jeg håber I har haft en god påske... 



20. mar. 2013

Kuffert = Delight


I år gav jeg mig selv den opgave at tage så lidt tøj med til Andratx som overhovedet muligt. Der er vaskemaskine i lejligheden, så jeg kan altid lige smide lidt til vask. Og vejret sørger for, at det hurtigt bliver tørt. Det blev til: 2 par bukser, et par sorte og et par blå, det ene par rejste jeg i. 3 langærmede t-shirt og 2 kortærmede. 3 trøjer og 3 skjorter. 3 store tørklæder (det stribede er en gammel traver og kan ses her ) og 2 små tørklæder. 1 par sko og 1 par støvler.  En lille rygsæk og så min håndtaske. Alt det inderste og toiletsager og så min sorte vind- og vandtætte Moncler frakke der lige kan rulles sammen og ikke vejer noget. her  

Mine nye jeans fra NYDJ  = (Not Your Daugther's Jeans) er bare så super gode, der er meeeeget elastik i :D)  Jeg har lige opdaget dette mærke. De kan købes på nettet. De har både små og store størrelser. Plus går op til st. 56.

På billedet herunder ser det ud som om mine ben er for korte, men det er de absolut ikke, jeg kan sagtens nå jorden. Det er fordi jeg står på en altan og bøjer det ene ben i bedste model stil :O)













Lyserød/Gant. Sort og hvid cardigan som jeg har syet af strik fra Skipper-Stoffer. Stribet bluse/Marimekko. Rød bluse/Ivan Grundal. Hvid skjorte/Marc O'Polo. Lyseblå skjorte/Gerad Darel. Sorte bukser/Gerad Darel. Blå jeans/NYDJ.