27. november 2015

Den vendbare jakke


Her kommer den anden side af medaljen. Jakken er i blød alpaca og som det ses - dobbelt vævet. Det betyder, at jeg kan vende den. Den ene side er brunternet og den anden er blåmeleret.  Og bæltet kan bruges som hårdbånd.  Jeg har sat brune støvler og brunt ruskindsbælte til.  Brillerne er ikke nye, de kan ses HER


















<>





RIGTIG GOD WEEKEND




24. november 2015

Onlinesalg


Jeg får nyhedsbreve fra mange tøjwebsider og brands. Når jeg får dem, surfer jeg igennem for at holde mig opdateret. Og jeg har lagt mærke til at flere og flere af de store mærker som f.eks. Hermés, Mac Jacobs og Sonia Rykiel, har fået websalg. Når de store mærker er begyndt med websalg, er det måske, fordi butikssalget ikke er hvad det har været. Det kan hænge sammen med, at de lukker deres lidt billigere hverdags kollektioner, hvor designerne skal levere flere gange om året med stramme budgetter, med pres fra aktionærerne og netop derfor også siger fra. Eller også hænger det sammen med den globale situation, hvor en del af de lande, der før havde vældig fremdrift, nu oplever at krisen kradser og købekraften derfor er gået ned. Og det må kunne mærkes i de store designbutikker og så må de finde på noget nyt. Eller også er det bare den almindelige elektroniske tidsånd. Websalg betyder selvfølgelig også, at man ikke behøver at bo i de store byer for at kunne shoppe designertøj  m.m. 

I dag var jeg så en tur på Net-A-Porter, hvor jeg faldt over en sweater fra fantastiske Moschino. Jeg tror den vil være rigtig fin til mig og det tror jeg også tasken vil. Og det kan da også være at julemanden synes det samme. Det jeg godt kan lide ved Moschino er deres humor. Men det var faktisk min vendbare jakke jeg ville vise. Her vist med den brune side og sat sammen med en denim nederdel.   





















<>



GOD UGE TIL ALLE






17. november 2015

Det sorte bælte


Som det tydeligt ses, så har jeg fået det sorte bælte i kelimstrik eller genbrugsstil.

Det er faktisk lidt pudsigt, at min blog hedder "Stil med...", men det var det første jeg tænkte på, da jeg skulle finde et navn. Jeg har nogle gode minder fra en tid i Utrecht, hvor jeg sad i min lille kolde lejlighed (det var vintersemester), med dynen om mig og drak min morgente, samtidig med at jeg så "Style With Elsa Klensch" på CNN,  inden jeg hoppede på min cykel og trampede langs kanalerne til universitetet. 

Selvfølgelig skulle bloggen hedde "Stil med fru Bruun", men det var ikke lige ordet stil, der var grundtanken. Men det blev det så også. Jeg opdagede, at jeg fik et lidt humoristisk og nogle gange lidt ironisk blik på min egen stil.  Og jeg må indrømme, at jeg har taget billeder, lagt dem på bloggen og derefter tænkt - hov, hvad skete der lige der, hvad er det for en stil og efterfølgende har haft lyst til at fjerne det igen. Men jeg har lært en masse undervejs. For stil er et vidt begreb. Der er meget vi kan diskutere, når vi taler om stil. Er der fx. tale om en minimalistisk- eller farverig stil. Er der tale om en klassisk- eller romantisk stil? Men når vi taler om stil, tænker vi nok mest på - personlig stil - det som nogle bare har og er så gode til, at de bliver stilikoner, der inspirerer os andre. 

For mig handler det om, at jeg skal føle mig godt tilpas i mit tøj, ikke om hvad det koster eller om det er nyt. Men en god kvalitet gør meget, hvis jeg vil have det mere end en sæson. For når jeg bruger tid på at finde tøj, må det også godt holde.  Det er også vigtigt om tøjet passer til mig. Jeg kan godt blive vildt fascineret, når jeg surfer rundt og ser de forskellige kvinder på diverse blogs og tænke -  det er lige mig. Men jeg bliver så skuffet, når jeg må erkende, at den stil ikke er mig. Enten fordi jeg forsvinder i store gevandter eller når jeg opdager, at jeg ingen ben har, fordi kjolelængden er helt forkert. Det gælder om at kende sin krop og finde sin egen stil og føle sig godt tilpas. 



















<>



 GOD 
UGE 
DERUDE
 PAS GODT PÅ 
PÅ JER SELV OG HINANDEN




10. november 2015

Cool Ladykelim


Så blev det efterår med regn og rusk. Jeg bliver næsten altid sådan lidt tung og trist inden i hovedet, når bladene falder. September går nogenlunde, for da har jeg fødselsdag og skoven og alle træerne er så smukke. Og jeg tænker, hvor er det dejligt, det bliver efterår. Men så kommer oktober og november og jeg har mest lyst til at gå i hi. Jeg får den der mærkelige triste lidt bluesagtig stemning. Og for pokker da også hvor tiden og årene går. 

I går så jeg det sidste afsnit af Mad Men. Og lige pludselig kunne jeg, sådan helt virkeligt, fornemme den tid - glæden og forventningerne. Ofte husker jeg bare i en let stemning, men i går gik det lige ind i hjertekulen - det med tiden. Og ja! så fløj tanken igen over på efteråret. Efterår i alle afskygninger.  Årene, der bare lige sådan er pist væk. 

Da jeg stod op i morges, var den triste stemning der stadig. Men det er tirsdag og det er den dag, jeg normalt arbejder med min blog. Så jeg tænkte, nej, sørme nej. På med spartelmassen, læbestiften og find så noget vintertøj med farve i dag. Og da jeg åbnede skabet, sprang det gamle kelim tæppe HER ned i mine arme og det var så glad over, at det var i live.  Det blev til en serie, hvor jeg har givet den gamle kelimsag lidt forskelligt tilbehør. Og så blev jeg faktisk stjerneglad for at være i live. For det er det legen med mode også kan - i hvert fald for mig - gøre mig glad, få mig til at føle mig ladycool og give mig lyst til at gå ud i efteråret.










..... fortsættelse følger....




PÅ MED 
LÆBESTIFTEN 
OG EN GOD UGE
TIL ALLE 







5. november 2015

Modestoleleg


Som slut på den blomstrede buksecatwalk i atelieret, vil jeg lige vise, hvad jeg havde på under jakken og skjorten. Det er en Rosemunde bluse, der er rigtig god, fordi den ikke fylder ret meget under en jakke eller skjorte. Og så er den fin, hvis man har brug for at tage det yderste lag af. Og som det bedste - der ikke noget der strammer. Det sidste er vist ikke noget de to herre nederst på siden har tænkt så meget over.










Fra den hjemlige modestue til lidt uden for andedammen, er der lige et par nyhedsbordbomber. Den første - Raf Simons forlader Dior. Pudssigt nok havde jeg lige set filmen om Dior og Raf Simons tiltrædelse i 2012. I filmen kommer man tæt på Simons tiltrædelse i huset og hans første kollektion for Dior. Filmen hedder "Dior and I". Men nu forlader han altså Dior så kort tid efter sin tiltrædelse.





Den næste bombe der sprang var, da det blev meddelt, at efter 14 år forlader Alber Elbaz Lanvin. Han har været en stor succes for huset Lanvin, der var et lidt gammeldags og støvet hus, da han kom til. Det siges, at han er en dygtig håndværker og når man har fulgt ham i modebladene, virker han utroligt charmerende og med stor personlighed. Han har været en af mine favoritter og han har helt klart medvirket til den store succes Lanvin har haft. Så nu kan man kun gisne, om det er en ny stoleleg, hvor Alber Elbaz snupper stolen hos Dior. Og hvor går Raf Simons så hen? 




                                  Alber Elbaz                                             Raf Simons





                                                               
<>



ØNSKER 
ALLE
 EN 
GOD UGE
OG 
WEEKEND