Cool Ladykelim

Så blev det efterår med regn og rusk. Jeg bliver næsten altid sådan lidt tung og trist inden i hovedet, når bladene falder. September går nogenlunde, for da har jeg fødselsdag og skoven og alle træerne er så smukke. Og jeg tænker, hvor er det dejligt, det bliver efterår. Men så kommer oktober og november og jeg har mest lyst til at gå i hi. Jeg får den der mærkelige triste lidt bluesagtig stemning. Og for pokker da også hvor tiden og årene går. 

I går så jeg det sidste afsnit af Mad Men. Og lige pludselig kunne jeg, sådan helt virkeligt, fornemme den tid - glæden og forventningerne. Ofte husker jeg bare i en let stemning, men i går gik det lige ind i hjertekulen - det med tiden. Og ja! så fløj tanken igen over på efteråret. Efterår i alle afskygninger.  Årene, der bare lige sådan er pist væk. 

Da jeg stod op i morges, var den triste stemning der stadig. Men det er tirsdag og det er den dag, jeg normalt arbejder med min blog. Så jeg tænkte, nej, sørme nej. På med spartelmassen, læbestiften og find så noget vintertøj med farve i dag. Og da jeg åbnede skabet, sprang det gamle kelim tæppe HER ned i mine arme og det var så glad over, at det var i live.  Det blev til en serie, hvor jeg har givet den gamle kelimsag lidt forskelligt tilbehør. Og så blev jeg faktisk stjerneglad for at være i live. For det er det legen med mode også kan - i hvert fald for mig - gøre mig glad, få mig til at føle mig ladycool og give mig lyst til at gå ud i efteråret.

..... fortsættelse følger....

PÅ MED 

LÆBESTIFTEN 

OG EN GOD UGE

TIL ALLE