31. oktober 2014

Lidt Wang, Barret, Holland og Hermès


Som kommentar til "Livet koster livet"  HER, kan jeg kun være enig. Hvis vi blive elsket som den vi er, er vi meget heldig. Og hvis vi er blevet alene og igen møder kærligheden, er det en gave.  Førhen var det ikke almindeligt at sige ja til en ny partner, hvis man var over 50, man forblev alene resten af sit liv.  Sådan er det heldigvis ikke i dag. Mange af os ældre har sagt ja til kærligheden og en ny partner. Det giver glæde og livskvalitet at have et vidne til sit liv. Det giver hverdagen en ekstra dimension. Det giver hjerte i cafélatte-koppen og flødeskum på kakaoen. 










Og fordi det er Halloween, er der ekstra weekend guf og I må selv få lov til at vælge, hvad I kunne tænker Jer: frakke, sko, taske eller græskar. Da jeg allerede har et fint græskar, vælger jeg frakken fra House of Holland, den skal hænge på knagerækken med den orange beret.






Neil Barret  fra Net-a-Porter HER




Britt Suede Pump Alexander Wang fra Wang online store  HER


Taske  fra  Hermès online store HER





House of Holland fra  Net-a Porter  HER









Jeg skal på landet i den kommende tid
så vi ses på IG



RIGTIG GOD WEEKEND



<3







28. oktober 2014

Livet koster livet. 2. del


Jeg elsker livskloge kvinder og Margrethe Kähler er en af dem. Jeg bliver glad, når jeg læser hendes artikel. Jeg bliver styrket i troen på, at det er godt at blive gammel. Og at livet skal leves medens vi har det.

Margrethe Kähler skrive videre i MediaPlanet  (læs 1.del  HER og læs om Ældresagen
"Overtag  styringen.  Det er en kæmpechance for at træde i karakter og overtage styringen i sit liv. Stå ved sig selv på godt og ondt uden skam. Acceptere de egenskaber, som vi har dækket over i ønsket om at please og tilpasse os. Ikke for hensynsløst at trampe på andre menesker. Tværtimod, for at finde det sted i os, som er mest levende og ægte. Dér, hvor vi har overskud til at rumme andre mennesker, fordi vi ikke længere har hulens travlt med at lægge mærke til, om andre synes, vi er enormt kloge, smarte, smukke eller gode. 
Hvor vi i stedet kan vise os, som vi er, uden maske på: sure, glade, triste, sjove, kærlige, livskloge. Med rynker og dobbelthager og hele molevitten og uden angst for at kvaje os, fordi det er totalt befriende både for os selv og andre, når det hele ikke er så perfekt.
Fokus på succes.  Vi ved godt, at vi lever i et samfund med masser af fokus på effektivitet, produktivitet og succes. Derfor er der mange, der gemmer på angst bag masken. Når vi bliver gamle, får vi chancen på ny - ligesom dengang vi var børn - til at være os selv på den gode gamle måde. Hvis vi kan opnå at blive elsket, som vi er, uden forsøg på at spille komedie, er vi super heldige. Så er vi sådan set i mål med vores liv. " 
Fru Kähler kommer med tre tips:
  • Stol på al fryd
  • Frygt ikke døden 
  • Gør dig klar til at blive 100 år.

















FORTSAT   
GOD UGE  



<3




24. oktober 2014

Livet koster livet. 1.del


Kroppen gemmer på alt det vi oplever af godt og ondt. Og har indflydelse på vores liv og på den måde vi bliver gamle på. Da jeg for nogen tid siden læste en artikel med overskriften "Livet koster livet" tænkte jeg, at jeg gerne ville dele artiklen med jer, fordi det er en meget positiv artikel, selv om den handler om et emne, vi ikke taler så meget om, nemlig døden. Men den handler også om at sige ja til livet. Artiklen er skrevet af chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældresagen og stod i MediaPlanet den 2. november sidste år.  Jeg har delt artiklen op i to afsnit og det første kommer her, det næste  kommer i næste uge. 

 Af Margrethe Kähler  
" Tiden løber derudad, ubønhørligt og nådeløst - som et tog på vej ud over sletten. Tit før vi er parat. Men glimt af det, der har været, forbliver i sindet og forbinder sig med det nu, vi lever i. 
Livet koster livet. De bedste og de værste øjeblikke ligger gemt i vores krop og erindring. Nogle er med til at give os krudt og kraft til ar leve lige netop nu. Andre sætter sig spor i sindet, som vi må knokle med og reflektere over i årevis, før vi kommer til rette med dem.
Indre regnskab. Når vi er 40-, 50- eller 60-årige kan det være svært at gøre sit indre rengskab op, mens døden stadig ligger langt ude i fremtiden i en fjern horisont. Men når porten ind til den uafvendeligt sidste del af livet åbner sig i al sin magt og vælde lige for næsen af én, kan man næsten sætte sig ned og tude og rase mod sin menneskeskæbne. Håbe, at fugl Føniks kommer susende og redder en over i udødeligheden med en dråbe af sit blod: total cellefornyelse, et nyt hjerte, en ung krop, en hjerne der passer som fod i hose til tidens krav. Den udgang på livet, er vi ikke mange, der tror på. Hellere: "Du har kun én chance, grib den. Det er nu du skal se livet i et større perspektiv, du gamle". Når tæppefaldet nærmer sig inden for en overskuelig periode, så går mange fra at have haft meget fokus på materielle ting, præstationer og karriere til at blive klar over, at det, der i virkeligheden giver værdi og lykke, ikke har noget som helst med præstationer at gøre. Det handler mere om at opbygge ordentlige relationer til andre mennesker. " ….. 





Til denne og næste post viser jeg forskellige måder, jeg bruger min nye blå bluse på. Den er lavet af det blødeste uld og omfavner min krop blidt og blødt.  For livet skal leves også i de mørke måneder, hvor solen ikke hjælper så meget på humøret, men hvor det, at gøre sig umage med sig selv kan være med til at skabe glæde.















Bluse: Oska, nederdel: Bitte Kai Rand, strømper: Sneaky Fox.






Kom tilbage og læs videre i næste indlæg……


JEG ØNSKER JER
 EN RIGTIG
 GOD WEEKEND


<3









19. oktober 2014

Orange efterårshumør


Fru Bruun har været lidt på farten. Først en tur til Sverige og så en tur til Fyn. Efteråret er rigtig begyndt. Det er en meget smuk årstid. Jeg ved, at jeg altid bliver lidt trist, når den mørke tid kommer. Men det er også en tid hvor jeg får lyst til fordybelse og til at forpuppe mig lidt. Det regner og regner og regner, hvad kan man så lave sådan en regnfuld søndag eftermiddag udover at drikke kakao. Jeg sad og bladrede rundt i designer sider og fandt en af mine ynglings designere Dries Van Noten. Hvis jeg havde råd, gik jeg ikke i andet end Van Noten tøj. Prøv lige at se hvor smukt det er og læg mærke til længden. Han har virkelig sans for det æstetiske. Men først de fantastiske smukke græskar, som jeg har hentet på Fyn hos græskarmanden i Sønder Esterbølle









Alle Dries Van Noten billedere er fra New York Magazine






























HÅBER I FÅR EN RIGTIG GOD UGE 



<3






10. oktober 2014

Oska & små appelsintræer


Jeg forsøger at følge med i hvad der sker indenfor mode og design. Også når det gælder nye websider og magasiner. Men i Danmark er det ikke så tit det sker på det niveau, som jeg tror den nye "Fashion-post" lægger op til. Som de skriver "et nyt univers af mode, skønhed, livsstil og shopping"   For ikke så længe siden, erfarede jeg netop, at dette nye web-magasin ville se dagens lys. Det er den tidligere chefredaktør for Eurowoman og Alt for damerne, Camilla Frank, der lancerer Fashion-post. 

Camilla Frank gjorde det ret godt som chefredaktør på Eurowoman. Da jeg erfarede, at hun skulle til Alt. tænkte jeg, at det nok ikke var den rette hylde hun lagde sig ind på. Det er to forskellige blade og med forskellige målgrupper. Og for nogen tid siden stoppede hun på Alt. Camilla Franks nye tiltag med Fashion-post er meget spændende. Som jeg forstår det, skal det være en slags pendant til Net-a-porter. Med Camilla Frank som lokomotivfører, glæder jeg mig over det nye tiltag og ønsker alt mulig held og lykke med Fashion-post. Jeg vil følge med i hvad der sker, også om stilen holder på Fashion-post HER





Bukser: Oska, bluse: Margittes

























Her er lidt sol og sommer
 appelsiner fra Sicilien 


HÅBER I FÅR EN
 RIGTIG GOD WEEKEND



<3 






4. oktober 2014

Lille fru Bruun let på tå…


Engang i sommer lovede jeg at tale om stiletter HER Og nu komme det med stiletterne. Da jeg var ung, gik jeg altid med stiletter. I 1964 kom jeg i lære på danmarks største skibsværft. Hver morgen skulle jeg, for at komme til tegnestuen, gå ned af en lang vej mellem store haller med tømreværksted, smedje, maskinværksted og marketenderi. Hver morgen stod de mandlige lærlinge i dørene. Lærlingene vidste, hvornår vi piger skulle møde og der blev piftet.  Jeg gik derudaf på mine stiletter. Jeg gik rank, som om jeg havde et kosteskaft i ryggen.

For første gang i flere år købte jeg stiletter på sommerudsalget. Ja, jeg købte faktisk to par. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, ud over at de var pæne. Men da jeg først var kravlet op i dem, fik jeg den der følelse af kvindelighed. Det der sker, når du komme op i de højere luftlag, er at du ranker ryggen. Så op på de høje hæle. Og ingen ser du har løse arme og ingen ser, du er en ældre dame.
Der er så heller ingen, der hjælpe dig over gaden eller op på cyklen.

















Når du køber stiletter, kan du snyde lidt ved at der også er lidt plateau. Og så skal hælen bue lidt indad, det giver den bedste støtte. Hvis du vil vide mere, så klik ind på Christina Wedels video. Det er nemlig ikke lige meget hvordan de sidder (hælene) og hvordan de ser ud, hvis du også skal kunne gå i dem.






Jeg vil dog her til sidst indrømme, at det med stiletter kun går i afmålte doser, da min fødder ellers gør vrøvl.  Men ingen tvivl om, jeg føler mig mere sexet i stiletter. Og følelsen, af at jeg ikke er helt død endnu, er ganske god.




Net-A-Porter: Brian Atwood




Net-A-Porter: Sophia Webster




Ok! ok! ok!  -  de her 7-milestøvler elsker jeg
og 
jeg kan gå jorden rundt med dem 
og
 jeg skiller mig aldrig af med dem





RIGTIG GOD WEEKEND  



<3