29. marts 2016

Alt bliver moderne igen


Moden har i et par sæsoner leget med både 70'erne og 80'erne, med blomster og mønstermix. De første gange jeg så den "gamle" mode, ganske vist nyfortolket, men alligevel tænkte jeg, åh! nej! jeg har ikke lyst til at se på alt det igen. Det var ligesom forbi for mig. Men lidt efter lidt, er jeg nok begyndt at tænke, at det faktisk var en god tid med gode værdier og vi delte lidt mere. Der hvor jeg boede, var der nabo-mad-sammenkomster engang imellem. Det gik lystigt for sig ind imellem. Men det er faktisk hyggeligt at tænke tilbage på. Der var lidt mere fællesskab og lidt flere farver på kryds og tværs. Og masser af blomster og brede bukser. Så - lidt af det gamle og lidt af det nye. Hvis vi venter længe nok, bliver alt moderne igen - selv det at være gammel. 

I den sidste serie af indlæg har jeg arbejdet med de samme bukser som basis og så forandret udtrykket lidt med forskellige overdele. Det er ikke det store, men tørklæde, sko bælte og taske giver alligevel et nyt billede og variation. 












<> 



HUSK AT PASSE GODT 
 HINANDEN
OG PÅ JER SELV



22. marts 2016

Detalje 9


Bluse: Nørgaard Paa Strøget
Bælte: Nørgaard Paa Strøget
Bukser: Ivan Grundahl
Sko: Chanel
Tørklæde: Etro
Taske: Hester Van Eeghen
















<>




GOD 
UGE
 DERUDE







19. marts 2016

Detalje 8


Bluse: Nørgaard Paa Strøget
Bukser: Ivan Grundahl
Sko: Women Power Factory
Tørklæde: Etro
Blomst: FruBruunDesign



















<>




GOD 
WEEKEND










13. marts 2016

En stribe - for meget?


Så måtte Bruuns Bazaar stoppe deres arbejde og indgive konkursbegæring. Bruuns Bazaar husker jeg ganske tydeligt fra dengang de åbnede i 1994. Det var nytænkning men alligevel med en grundtone af klassisk. Konkurrensen er hård og det har åbenbart været nogle hårde år for tøjmærket økonomisk. Bruuns Bazaar er en del af Scandinavian Designers Gruppen. Det er da ærgerligt, når nogen må lukke ned. Af og til ser vi, at mærker begynder igen men uden for de store gruppe. På den måde kan de måske finde tilbage til deres egen DNA igen. Måske sker det også i dette tilfælde. For nogen gange kommer de forskellige tøjmærker til at ligne hinanden, når de er i store grupper. Fx synes jeg, at der af og til har været et sammenfald mellem Bruuns Bazaar og Baum und Pferdgarten, som også er en del af den samme gruppe.

Der er også en del sammenfald i fru Bruuns garderobe, men det er af en anden karakter, her handler det lidt mere om genbrug og så kan jeg godt lide striber - måske for meget? Men farvemæssigt blev jeg inspireret af Dolce & Gabbana HER








<>



GOD UGE
 TIL 
ALLE






9. marts 2016

Fantastiske Iris Apfel


Lidt til inspiration med den fantastiske Iris Apfel. 


 









<>





7. marts 2016

Et tøjvalg


Det er så fantastisk med tøj og mode, det kan skabe en masse forskellige følelser. Somme tider er det et super feminint udtryk med høje hæle, der vinder. Andre gange er det lysten til at graunde total med kraftige sko, og tøj der ikke smyger sig om kroppen, men er lidt løst og rummeligt, der får overtaget. Uden dog at være mindre feminint. Nogle gange tvært imod.

Vejret spiller også en stor rolle for mit tøjvalg. Som da jeg tog de her billeder, hvor det var gråt, koldt, blæsende og regnfuldt. Den første indskydelse var at tage masser af farver på. Men sådan skulle det ikke være. Jeg tænkte, at det måske var bedre at bruge ligningen - mørkt vejr + mørkt tøj giver plus, altså godt humør.  Skoene er medvirkende til det gode humør. De er så store, at de vil kunne modstå et større vindpust og det er jo altid godt.

At graunde, kunne måske oversættes med at have begge ben på jorden. Det er vist nok et dansk udtryk, det med begge ben... men jeg stødte på ordet engang, hvor jeg læste Alexander Lowen og hans bioenergetiske teorier og øvelser. Den - teorien - handler om spændinger i kroppen og dem kan det være godt at komme af med.  Og underligt nok kan tøj godt give spændinger. Især hvis det føles forkert det man har taget på.  












<>



HÅBER 
I MÅ FÅ EN 
RIGTIG GOD UGE






1. marts 2016

Orange


For første gang i 5 år er jeg uden tekst. Jeg plejer at have tekst på lager, for jeg skriver, når jeg har   noget, jeg vil give videre. Men altså pludselig er jeg bagud. Men lidt er der dog. Jeg kan fortælle, at jeg godt kan lide orange. Det komme vist ikke som en overraskelse, men jeg har også købet et nyt tørklæde, ja, det er måske heller ikke en stor overraskelse. Jeg synes orange er en dejlig frugtfarve og lidt sol er der også i den farve. Jeg har også købt en ny taske. Den vil I få at se i et af de næste indlæg og i detalje 8. Men jeg kan oplyse, at tørklædet er fra Etro. Sko er fra WomenPowerFactory, Blusen er set før HER og bukser HER og HER














<>



ØNSKER 
EN GOD UGE