Chloé på museum

I Paris var også en Cholé udstilling på Palais De Tokyo, et meget moderne museum. Der var en særlig udstilling "Chloé Attitudes". Det er den første udstilling dedikeret til Chloé for at fejre Husets 60 års bidrag til fashion kulturen. Det var meget spændende. Læg mærke til de mange detaljer rundt omkring på tøjet. 

Foto H.N.

Pas på jer selv til vi ses igen

Gråt hår og hat

Jeg har længe skulle til frisøren. Mine krøller og fald var blevet ustyrlige. Så jeg besluttede at få en tid hos en af de bedste "gourmet" frisører her i København. Det er som bekendt ikke i den lave prisklasse, men jeg fik også noget for pengene - hovedbundsmassage, smoothie, grøn te og chokolade. Klipningen var perfekt. Og mine krøller får jeg tilbage igen ved første vask. Det var morsomt at få et andet look for en stund.

Jeg har det med frisører og tandlæger, jeg må have absolut tillid, når de skal rode i eller på mit hoved. Fruen der ejer salonen var optaget, så jeg valgte hendes næstkommanderende. Jeg tænkte, hvis nu det går galt, må jeg hellere købe mig en hat og det fik jeg gjort inden, jeg gik derhen. En fin "dyr"-hat eller det er vel en alpehue, som vi kalder sådan en i min familie. Det blev heldigvis ikke nødvendigt med hatten, men jeg kan bruge den nu hvor det bliver koldere, selv om jeg er mere til turban. Nu har jeg hele to dyr i min Zoo - et Dalmatiner-tørklæde og en hat af ukendt oprindelse, men lavet af nylon og angora. Jeg har faktisk også et mere, det vil jeg vise en anden gang. 

Men inden da - så se de flotte, smukke og sjove hatte på Walkingcolors Thatsaprettyhat  Drossintogold Stylecrone Advancedstyle   Idiosyncraticfashionistas

Hatten er fra Nørgaard på Strøget.

Jeg skulle lige prøve om jeg kunne fotografere mig selv

Krøller eller ej...

Pæn nakkeklip

Dyr hat

Er det ikke lidt "mormoragtigt"?

Nå pyt! det er jeg jo også :-)

Foto/H.N.

Det var lidt for denne gang. Pas på jer selv derude!

God Weekend

Manolo - Macarons

Hvis du elsker macarons som jeg gør, så se her. Hele to ting for sammen pris! Sko og kager. En Manolo Blahnik udstilling i Printemps Paris, som jeg også lige nåede at se. Der fulgte ingen opskrift med, men den kan du helt sikkert få hos en af de søde chokolade piger - Chocolat HER eller Anneauchocolat HER. De har skønne blogs med verdens bedste kage opskrifter. 

Foto / H.N.

Vi ses og vær nu god ved dig selv.

Printemps in Polka Dots

Jeg ved godt I har set prikker før, men jeg må lige viser disse billeder. Det er super fashion huset Printemps der har kreeret et pop-up store for at vise samarbejdet med huset Louis Vuitton og Marc Jacobs. Den taler for sig selv. Og så tror jeg, at jeg har fået prikker nok for et stykke tid, selv om jeg godt kan lide prikker.  

Frakken er min Moncler frakke, den har hængt på mig siden jeg købte den på udsalg sidste år. Den var perfekt at have med til Paris, da den kan rulles sammen og være i en taske og samtidig var den god for vind og regn. 

Pas på jer selv til vi ser igen

Den lyserøde sløjfe

Lige inden vi skulle til Paris fik en af mine allernærmeste at vide at hun har brystkræft. Det slog mig ud af kurs. I den samme uge bragte Femina en artikel om de to Bergsøe søstre Josephine og Josina. De to søstre har fået Femina’s Kvindepris 2012, fordi de er med til at bringe styrke og håb til mange kræftramte kvinder. De insisterer på kvinders ret til at være ”skaldede og skønne uden skam...Det handler jo ikke bare om skaldethed. Det betyder noget, hvordan man ser ud, men det er den overfladiske del. Det er angsten, du skal have væk som kræfpartient” siger Josephine og Josina i Femina 40/2012. HER. Der er flere måde at arbejde med sin sygdom, og hver især ved bedst selv hvordan de vil gøre det.  De to Bergsøe søstre har valgt at insistere på synlighed og arrangerede den skaldede catwalk. De vil synliggøre kvinder der har kræft for at skabe mod og håb. De vil bruge mode og skønhed som redskab. Det gav mening for mig, i det der ellers pludselig ikke gav mening - at blogge. 

Min tur til Paris denne gang blev selvfølgelig en anden. Mange tanker summede rundt i hovedet. Og det blev endnu tydeligere for mig, hvor vigtigt det er at bekæmpe angsten, at give håbet plads, og at turde leve i nuet. Da vi kom hjem blev det besluttet at tage en tur på landet. Det blev til en græskartur. Med store vidder, luft i håret og masser af græskar.

Tunge skyer 

To græskardrenge ser på udvalget

Et græskar bliver valgt

Derfor elsker jeg orange

Så kom de hjem alle de græskar

Kunst, håndværk og tøj

Endnu et par oplysende ord om mode fra dengang mor ikke var så stor :) I 60'erne begyndte kunsthåndværkerne at synes moden var for meget. Tiden var til protester og alle skulle lave deres eget. Hvem husker ikke bogen "Den selvforsynende Have". Vi skulle også sy, strikke og lave vores egen mad fra vores egen have og helst i vores eget kollektiv. At tøjet nu skulle være kunst - håndværker - tøj,  går fint i tråd med tanken om, at en person skulle kunne det hele. Kunst og håndværk skulle gå op i en højere enhed. Det var rene tekstiler, bomuld, silke og uld, der blev arbejdet med. Bekældningsdesignere og tekstildesignere arbejdede sammen. Det trykte mønster på tekstilerne blev tilpasset i tilskæringen af kjolen eller frakken. Hvis der fx var striber i stoffet blev de tilpasset og indgik så de passede til kjolens facon. De lige linjer og de klare farver, der var en del af udtrykket dengang, var helt klart inspiration fra kubismen, som også var inspirationskilde for den hollandske kunstner Piet Mondrian, der igen inspirerede kunsthåndværkerne. Moden i 60’erne skulle være funktionel. 

Selv om der ikke er tale om kunsthåndværkertøj, vil jeg lige nævne, at YSL designede den berømte Mondriankjole til efterår/vinter kollektionen 1965. Kubismen var bare en af inspirationskilderne for kunsthåndværkerne Matisse var en anden. 

YSL, billedet er lånt fra Metmuseum HER 

Kunsthåndværkerbutikker som Form og Farve, Den Permanente og Blå Form var butikker alle talte om og Marimekko var i 70'erne stor inspiration for rigtig mange designere. Jeg nåede selv at havde nogle ting med på Den Permanente lige inden den lukkede. Blå Form eksisterer stadig og er en rigtig fin kunsthåndværkerbutik.  HER

Blå Form

Når både Blå Form og Marimekko HER har kunnet overleve, er det deres evne til at forny sig og samtidig holde fast i de gamle traditioner og meget vigtigt - tøjets store funktionalitet. Dengang i 60'erne og frem til 80'erne forsøgte man at tage afstand fra mode, men alligevel skulle vi alle "være med på moden".

Marimekko/Hermanni

Noget af det seneste vi har set på samarbejdet mellem kunst og mode, er mellem Marc Jacobs, Yayoi Kusama og Louis Vuitton, men det går nok ikke under betegnelsen kunsthåndværkertøj. Se mere HER

Det der gør Kusamas prikkekunst så anderledes, er de forskellige størrelser på prikkerne. De ser ud som om de bevæger sig. Det skaber en utrolig dynamik.

  

                                                                Det var lidt for denne gang.
                                     

                                                                   Jeg skal en tur til Paris
                                                                      så pas på jer selv
                                                                         til vi ses igen

Mode og antimode

Er den gode smag blevet hjemløs? Spørgsmålet blev stillet ved en forelæsning på Designmuseum Danmark. I spørgsmålet ligger der en dobbelthed. Dels er der tale om, at inspirationen kommer direkte fra de hjemløse, fx mange lag, forskellige stoffer og stoffer der er revet i stykker. Og dels stiller overskriften også det spørgsmål, om den gode smag er blevet væk, er den blevet hjemløs? Og denne dialog stiller også spørgsmål ved hvad og hvem der definerer den gode smag.  Da hjemløsmoden kom frem, fik den betegnelsen ”hjemløschic” mode. Men blev det en trend?

En trend bliver defineret som noget der stadig er i forandring og samtidig er kollektiv. Det vil sige, der skal være flere der fange den samme ide. Vi kan sammenligne det lidt med skvalderkål, som der blev sagt, det popper op alle mulige stæder og næsten altid samtidig. Og så dør det igen. Tøjet herunder er en blanding af hjemløschik og punk.

Barbara I Gongini CPH Fashion Week

Barbara I Gongini CPH Fashion Week

Mode er hvad vi tillægger den.  Mode er som en social mekanisme - hvem vil vi være? Vil vi tilhøre en gruppe eller vil vi være vores egen? Selv når vi prøver at være vores egen, er det alligevel ofte en trend vi følger. 

Tøjet fortæller om status. Moden siver fra høj- til lav status, fra catwalk til gadeplan, men som sagt også omvendt. Fx har vi set, at fritidstøj og sportstøj danner couture. Tænk på benvarmere der for år tilbage var et hit i moden. Det kom både fra hjemløse og fra sporten. Jeg vil lige nævne Jane Fonda, hun blev synonymet på benvarmertrenden. Og sidst har vi set benvarmere hos Chanel i vintermoden 2011.

Chanel 2011 New York Fashion Shows

Men hvad er autentisk mode så, er det street fashion? Det er svært at sige. Og hvad er ny og gammel mode? Når vi bruger ordet ”vintage” er det et finere ord for gammelt brugt tøj der er blevet ophøjet og genbrugt. Vintagetøj skaber trend. Det popper op alle vegne og næsten samtidig. Det er blevet trendy at gå i vintagetøj eller genbrugstøj. Men i genbrugsforretningerne er det ikke nødvendigvis gammelt tøj der sælges, det er bare brugt. Så vi kan spørge hvem og hvad er autentisk, er det fx den fattige hjemløse der optræder på modebillederne som baggrund/tilbehør, eller er det når en hjemløs bliver model og går catwalk som ved Resteröds modeopvisning for AW 2012. Eller er det når gammelt bliver nyt?

Der blev også peget på modens opløsning og markedskræfterne. Det er ikke længere nok med 4   opvisninger om året, moden skal være økonomisk rentabel, så der skal hele tiden produceres nyt. Det kræver ekstra meget at skulle finde på hele tiden og derfor flyder det ud.  

Ivan Grundahl 2012

Det er mine noter fra foredragene der ligger til grund for det jeg skriver. Og forelæsningerne foregår på Designmuseum Danmark ved:  Ph.d., cand.mag. Marie Riegels Melchior; adjunkt, ph.d., cand.mag. Maria Mackinney-Valentin; museumsinspektør, cand.mag. Kirsten Toftegaard; cand.mag. Nikolina Olsen-Rule; lektor, ph.d., cand.scient. Lise Skov.

Tørklæde og gråt hår

Jeg er meget glad for tørklæder. Jeg bruger det på mange måder. Jeg har aldrig fundet en hat jeg synes klæder mig eller også har jeg ikke hattehoved. Jeg har vinter huer, men ikke sådan nogle elegante hatte. Når jeg cykler så meget som jeg gør, er det også lidt besværligt med hat. Jeg savner tit at kunne tage en hat på, den kan gøre ethvert outfit elegant, og det savner jeg i min garderobe. I stedet tager jeg et tørklæde, det holder lidt på krøllerne.

Jeg har et særligt tørklæde, som jeg bruger når det bliver lidt køligt. Jeg har fået det af en sød "gammel" nabo, altså en nabo jeg har boet ved siden af engang, vi er lige gamle eller også er jeg den ældste. Det er et rigtigt dejligt tørklæde. Det er hæklet og af det blødeste blødeste bomuld. Det er meget langt og jeg kan sno det som jeg vil og det glider ingen steder i modsætning til silketørklæder. Jeg sætter forskelige brocher i, alt efter hvad jeg skal. Det er mit ynglings cykeltørklæde. 

Smykker Nanna Ditzel for Georg Jensen, tørklæde Anne-Vibeke 

Alle mine tørklæder lå engang i en kurv og jeg kunne aldrig finde det jeg skulle bruge. Men så fik jeg den ide at rulle dem sammen og placere dem på en hylde i mit skab. Nu kan jeg lige trække det ud jeg skal bruge og når jeg er færdig lægger jeg det bare øverst - hvis I forstår. På den måde kan jeg  overskue alle farverne.

    Her har jeg brugt det store rødstribede tørklæde som sarong, dengang vi troede det blev sommer.