For nogle måneder siden, læste jeg en bog, der hedder "Face It" med undertitlen, "What Women Really Feel as Their Looks Change and What to Do about It." Den er skrevet af to amerikanske forfattere, Vivian Diller og Jill Muir-Sukenick. Jeg læste om bogen HER hos "Not Dead Yet Style". Den handler om, at se sine rynker i "øjnene" og forstå, at vi ændrer os med alderen. Intellektuelt forstår vi godt, at vi bliver ældre. Så hvorfor giver rynker og gråt hår så megen kamp og så mange spekulationer. Det er nogle af de iagttagelser og spørgsmål, der er i bogen. De peger også på, at vi bliver bombarderet med skønhedsidealer der afhænger af, om vi ser unge og smukke ud. Og forestillingen om, at skønhed er vores valuta, vores magt og det, der definerer os som kvinder. De peger på, at mange kvinder føler sig fanget og forvirret ved den kendsgerning, at de ældes. Og spørger - kan vi ældes naturligt med rynker og gråt hår, når vores udseende ikke definerer os længere. Og skal vi bekæmpe ældning, fordi skønhed og ungdom er værdsat så højt?
Nej! Det vil jeg synes er en dårlig ide. Men det gør jo ikke noget, at vi passer godt på os selv, gør os umage og gør os synlige. For ved at blive set, synliggør vi også ældning, der som bekendt er en uomtvistelig del af livet. Ja det beviser faktisk, at vi er i live. Ældning er bare en stil.
Her er mere leg med "Chanel/Dior-dragten". Jeg kan godt lide det pyntede sammen med det lidt rå. Lidt nitter og lidt bling bling guld.
Nej! Det vil jeg synes er en dårlig ide. Men det gør jo ikke noget, at vi passer godt på os selv, gør os umage og gør os synlige. For ved at blive set, synliggør vi også ældning, der som bekendt er en uomtvistelig del af livet. Ja det beviser faktisk, at vi er i live. Ældning er bare en stil.
Her er mere leg med "Chanel/Dior-dragten". Jeg kan godt lide det pyntede sammen med det lidt rå. Lidt nitter og lidt bling bling guld.
Obladi, oblada life goes on.... Du har ret i at vi skal gøre os umage hele livet.
SvarSletFortsat god dag.
God tanker du skriver om. De er lette at genkende og ordet usynligt er nok det der er sværes at acceptere. Så vi må bare arbejde på at gøre os mere synlige i det offentlige rum.
SvarSlet