Det røde rum

Det er ikke den unge Arvid Falk i romanen "Röda rummet" af August Strindberg, der er tale om, men derimod Hr. fotograf og fru Bruun i Giverny.

På vores rejse dennegang havde vi booket nogle af hotellerne hjemmefra og andre fandt vi undervejs. Og hver gang var vi spændte på, hvad vi kom ferm til. Vi ved jo, at billeder er taknemmelige. Og prisen er ikke altid en garanti for et smukt sted. Og ordet smukt er diskutabelt.

Et af de første hoteller var ret specielt. Vi ankom om aftenen. Hotellet lå helt ned til Seinen. Det så fint ud på brochuren, de havde bare lige glemt at skrive, at toget kørte "igennem" værelset.  Værelserne havde hver deres egen farve. Ikke som en lille diskret ting, som f.eks et nummer eller en pude, nej det var gennemført med den samme farve på vægge, gardiner, fliser, sæbeholder og tandkrus. Vi fik et rødt værelse.

Næste morgen, da vi så resten af hotellet, blev vi ikke mindre overasket. For hvis værelset var rødt, var det intet imod restauranten og opholdsrummet. Meget burlesque indrettet. Billederne på væggen i restauranten var meget interessante. Læg mærke til alle de små mænd på skoene. Tænk hvis man kunne købe sådan nogle sko! Jeg fandt aldrig ud af hvem der var kunstneren bag billederne. En spændende oplevelse. Og hvor heldig kan man være. Hr. fotografs bukser og fru Bruuns gamle beautyboks passede helt perfekt til hotellet. Men een nat i det røde rum var tilstrækkeligt.

ØNSKER EN RIGTIG 

DEJLIG

 UGE

TIL ALLE

<>