Den lyserøde sløjfe

Lige inden vi skulle til Paris fik en af mine allernærmeste at vide at hun har brystkræft. Det slog mig ud af kurs. I den samme uge bragte Femina en artikel om de to Bergsøe søstre Josephine og Josina. De to søstre har fået Femina’s Kvindepris 2012, fordi de er med til at bringe styrke og håb til mange kræftramte kvinder. De insisterer på kvinders ret til at være ”skaldede og skønne uden skam...Det handler jo ikke bare om skaldethed. Det betyder noget, hvordan man ser ud, men det er den overfladiske del. Det er angsten, du skal have væk som kræfpartient” siger Josephine og Josina i Femina 40/2012. HER. Der er flere måde at arbejde med sin sygdom, og hver især ved bedst selv hvordan de vil gøre det.  De to Bergsøe søstre har valgt at insistere på synlighed og arrangerede den skaldede catwalk. De vil synliggøre kvinder der har kræft for at skabe mod og håb. De vil bruge mode og skønhed som redskab. Det gav mening for mig, i det der ellers pludselig ikke gav mening - at blogge. 

Min tur til Paris denne gang blev selvfølgelig en anden. Mange tanker summede rundt i hovedet. Og det blev endnu tydeligere for mig, hvor vigtigt det er at bekæmpe angsten, at give håbet plads, og at turde leve i nuet. Da vi kom hjem blev det besluttet at tage en tur på landet. Det blev til en græskartur. Med store vidder, luft i håret og masser af græskar.

Tunge skyer 

To græskardrenge ser på udvalget

Et græskar bliver valgt

Derfor elsker jeg orange

Så kom de hjem alle de græskar