Tøj som fortælling

Vores tøj fortæller en hel masse om os. Det er igennem det tøj vi har på, vi kan fortælle historier om hvem vi er. Og vi kan aflæse og danne os et indtryk af den eller de personer vi ser. Men det kræver, at vi forstår hinandens kode. Har vi ikke de samme koder, må vi gøre os lidt ekstra umage for at forstå hinanden og hvorfor vi går klædt som vi gør. Lidt som i gamle gamle dage da tøjet fortalte hvilke egne i landet man kom fra. Sådan er det også i vores globaliserede verden. Vi kan gå på nettet og se tøj fra hele verden. Og prøver at forstå hvorfor man nettop klær sig som man gør, i det land eller i den del af verden vi ser. 

I dette blogindlæg er det anden del af "dyr" skjorte. Og denne gang er den sat sammen med en stribet cardigan set HER, som jeg synes spiller godt sammen med skjorten og nederdelen. De taler klassisk sammen. Støvlerne bryder koden lidt. Og taler om en anden historie, der hører hjemme på prærien, men er urbaniseret og omdesignet til bymennesket. Cowboystøvlernes sporer er blevet til sofistikerede guldnitter og skaftet er blevet kortet af. Jeg bryder koden, så mit udtryk bliver forvirret, det er lidt mere råt end det fine klassiske. Det er ikke til at se, om jeg skal på kontoret, eller jeg skal ud og fange køer. På den måde bilder jeg mig selv ind, at jeg sender et signal om, at jeg er tilbage til det oprindelige. Måske er jeg storvildts jæger - se skjorten. Er ung og frisk og vil snart sadle min hest. Mit spejlbillede fortæller mig noget andet og det er jeg godt tilfreds med. Den hest jeg sadler, bliver min jernhest, for når foråret kommer, skal jeg have gang i min cykel igen. Men først skal den vaskes og smøres. Jeg har set en cykel med en lille hjælpemotor, måske er det den jeg skal satse på i fremtiden.  

<>

FÅ NU

 EN 

 GOD

 UGE

 DERUDE