Vi når flere faser i løbet af livet. Og at være nærmere de 70 end de 60 er endnu en ny fase. Kroppen forandrer sig, livet forandrer sig. Jeg har forandret mig. Den erkendelse er med til at gøre nuet levende. Jeg synes ikke, jeg har mistet pusten eller min power. Men jeg føler, at jeg må finde en ny og anden energi, end den jeg havde før. Jeg er ikke den store "aktivist", men kommer dog i mit fitnesscenter og arbejder på, at holde krop og hjerne ved lige, sådan at jeg kan bruge den så længe som muligt. Jeg kan godt beklage mig og samtidig synes, at livet er godt. Jeg vil gerne beholde min værdighed og ikke blive en ældrebyrde. Et ord som politikerne og fanden har skabt. En byrde som ældre ???
Der tales og skrives en del om, at vi gamle nægter at blive usynlige, at vi kan det hele, hvis bare vi vil. I den opfattelse ligger der en masse energi, for det smitter at tro på, at det meste stadigt kan lade sig gøre. Og det forsøger jeg at holde fast i. Men samtidigt har det også en bagside. Det kan virke som et pres for den som hverken har lyst til at være udadvendt eller initiativrig. Som ikke farer rundt til alt muligt og er frivillig her og der. Men trives godt med at tage det stille og roligt og nyde pensionisttilværelsen. Eller som slet ikke har kræfterne. Da kan man hurtigt komme til at føle sig udenfor eller som en byrde. Alder-dommen (et mærkeligt ord) er ikke bare et ENTEN - ELLER, men et BÅDE - OG. Vi er en stor gruppe med mange forskellige behov der ændrer sig med tiden. Og det håber jeg der bliver taget højde for, når der politisk udstikkes rammer for de gamle. Vi kan være gammel på mange niveauer og med lidt eller meget power. Men en byrde! Sådan vil jeg nødigt opfattes uanset hvilken hjælp eller behov jeg måtte få.
RIGTIG
GOD
UGE
<>
