21. juni 2013

Jordbær, Edith og Ella




Alt fra: Edith og Ella HER



Lige om lidt er det midsommer. Jeg elsker de lyse nætter og kan sidde den halve nat og bare lade lyde og dufte komme til mig. Til midsommer hører også jordbær, så jeg iler med en opskrift.




Nu håber jeg ikke, at jeg fornærmer nogen, men den sødme og fylde der er i de solmodne danske jordbær er bare suveræn. Jeg ved godt, at man kan købe jordbær hele året og jeg har da også benyttet mig af det en enkelt gang, men intet slår de danske jordbær, der har en meget fin struktur. Jeg har nok et specielt forhold til jordbær. Da jeg var barn eller halvstor pige, tjente jeg penge om sommeren ved at plukke jordbær. Så skulle man tro, at fru Bruun havde fået nok. Men nej - at have næsen i jordbærbedet er noget helt særligt på en hed sommerdag. Det skal så tilføjes, at det var markerne på Fyn, hvor mulden er ekstra fin og fed.




Men her er opskriften: Jordbær skylles og deles, lidt Zacapa rom hældes over. Jordbærerne trækker medens 12% creme fraise røres med flormelis. Kom så meget flormelis i så det blive sødt. Kom  derefter den søde creme fraise over jordbærerne.  Det smager himmelsk og er hurtig at lave.

Fru Bruun skal ikke se sankt hans bål, da hun er modstander af at man "brænder" kvinder af, men midsommervisen synger hun nok alligevel til ære for fotografen.

             

                                                 Jeg håber at I får en god sankt hans aften


3 kommentarer:

  1. Det er noget rigtig sødt tøj det kunne jeg faktisk godt tænke mig. Håber vi får lidt sol i morgen til Sankt Hans så jeg kan komme i sommer kjole og nyde det ude med alle mine gæster.Mona

    SvarSlet
  2. A beautiful post. The strawberry dress is very chic and love the green shoes. Sounds to me like Danish strawberries should be enjoyed around the world!

    SvarSlet
  3. Jeg vil tjekke Edith & Ellas fine sommergrønne ting ud!

    SvarSlet