28. april 2015

Er du en succes?


Hvis du har det som mig - var en af de sidste der blev valgt når der skulle vælges hold i skolen - så har du måske ensomheden som en grundtone i dit liv.

I sidste nyhedsbrev HER fra Emilia van Hauen er overskriften "Det største tabu" og hun spørger: "Har du succes?" Og længere nede i brevet skriver hun, at bag de opnåede mål, ligger den grundlæggende følelse, der handler om at føle sig elsket og inkluderet i den gruppe vi gerne vil være medlem af. Og at menneskets største angst er at være ufrivillig alene. 

Danmarks Radio har i denne uge haft fokus på ensomheden. Fornylig skrev Politikken at 100.000 voksne danskere føler sig ensomme i Danmark. Ældresagen har kørt en landsdækkende kampagne   om ensomhed. Og i går så jeg en udsendelse på DR der hed: "Kunsten at være ensom" med tidligere redaktør på modemagasinet Cover, Chris Pedersen. Han fortalte om sin ensomhed, der altid er der et eller andet sted. Han konfronterede flere om emnet og fortalte hvordan han havde haft fuld fart på i modebranchen for ikke at mærke ensomheden. Og hvordan han nu forsøger at se den i øjnene ved bl.a. at opsøge stilheden. Men som der blev sagt - vi fødes ensom vi dør ensom. Emilia skriver, at jagten på succes er bestræbelsen på at tilhøre nogen, så vi kan føle os elsket. Og Chris siger, at for at han kunne undgå ensomheden, arbejdede han meget hårdt.

Det beskrevne er mig bekendt.  Jeg kom til at tænke på alle de elektroniske midler, vi benytter os af i dag.  Instagram, blogs, facebook og twitter m.m. Hvor vi hele tiden spejler os i andre. Især i bloggerverdenen opstår der hurtigt en sammenligningsfaktor, da der er mange synlige måleenheder.

Spørgsmålet står tilbage - har jeg succes? Og hvad med ensomheden? Det sidste bruger jeg som en lille flugt og opsøger stilheden. Derfor er der nu og da langt imellem indlæggene. Det første har jeg kun følt i små stjernestunder. Når jeg efter min stilhed skal videre, tager jeg læbestift på, mikser tøj, cykler en lang tur og knipser billeder.

















Bukser og bluse: Bitte Kai Rand. Sko: Vera Gomma set før HER



 RIGTIG
 GOD
 UGE 


<>




3 kommentarer:

  1. Det er en fantastisk god indlæg, temaet ensomhed er rigtig meget til debat i øjeblikket og det er rigtig godt. Jeg tror de fleste mennesker hvad enden de er gift eller ej indimellem føler ensomheden. Det kan være både godt og ondt efter hvad man bruger den til. Succes ønsker vi hvis alle og den er svær at ramme, for hvornår er noget en succes? Speciel her i blog verden føler vi nok alle det er svært. Men en stor kompliment til Fruen hvor er hun smart. Hav en god dag Mona

    SvarSlet
  2. Uha, det med skolen og vælge hold gør stadig ondt! Siden jeg blev voksen har jeg hadet sport. Når det gennem hele ens barndom bliver understreget så tydeligt, som at man aldrig er værd at vælge med til et hold, og kun nødtvungent tolereres, så ødelægges al fremtidig trang til at deltage i sport, særlig hold sport! Denne asociale praksis burde være slut for længst, men lever desværre i bedste velgående :-(

    Heldigvis havde jeg en kreds af nære og gode veninder. Det er sikkert derfor jeg ikke følte mig ensom i det daglige, kun i gymnastiktimerne.

    De lyse neutrale farver er virkelig flotte til dig Anne-Marie! Særligt med de små koral-farvede indslag i armbånd og læbestift. Godt du tager ud på cyklen og får luftet dit outfit - det ville være synd sidde hjemme og gemme det bedste :-) Nu håber vi bare på masser af godt cykelvejr og glemmer, hvad de andre bloggere gør og har og får!

    Jeg synes din blog er en stor succes - og jeg nyder alle dine indlæg!

    SvarSlet
  3. Et rigtigt godt indlæg, ja hvad vi oplever i barndommen af godt og undt følger os livet igennem, jeg har mærket det vedr. Sang fik af min lærer at vide, jeg sang falsk og ikke måtte synge med, jeg elsker at synge men holder igen, når vi synger flere sammen. Du er en skøn kvinde og er fantastisk til at formulerer dig, som mange vil misunde, men tilfreds med os selv, bliver vi nok ikke, da vi er en generation, der ikke fik meget ros, hjemme eller i skolen, vi skulle jo ikke tro vi var noget særligt, godt det er forandret i vore dage. Knus

    SvarSlet