10. januar 2014

Små prøver





Når jeg skal købe gode ting til min krop eller mit ansigt, forsøger jeg altid at få en lille prøve først. Af bitter erfaring er jeg kommet hjem med produkter, der ikke havde den gode virkning, der blev lovet i forretningen. Og jeg har stået med den ene flaske eller tube efter den anden, som ikke kunne bruges. Det kan selvfølgelige også være svært for sælgeren, men jeg tænker, at de må vide noget, om det de sælger.

I meget lang tid, har jeg ledt efter den perfekte foundation. Fru Bruuns problem var nemlig, at lige meget hvilken jeg prøvede, lagde den sig enten som en mudder-pøl i hver eneste rynke, eller også blev jeg tør som sandpapir. Men nu er problemet løst, for efter at jeg har bragt mange små prøve med hjem, fandt jeg en hos fru Rubenstien.

Jeg lægger en god fugtig bund, på samme måde som en god lagkage. Først stænker jeg lidt olie på, så en creme, derefter dupper jeg nogle små prikke af foundation rundt omkring i ansigtet, til sidst bruger jeg en pensel til at smøre ud med. På den måde får jeg virkelig kørt fundationen ind. Hvis der alligevel skulle være et lille tørt sted, dupper jeg efter med almindelig dagcreme. Den jeg har fundet er ikke helt dækkende, men den udjævner sol-skaderne, de der øllebrøds pletter som kommer med alderen, når man har været for meget i solen.

I Danmark er man nærig med små prøver, det er aldrig et problem i udlandet. Så vær insisterende og få nogle prøver, det sparer dig for en masse penge.
Her er den der vandt fru Bruuns "Beauty Award" - Helena Rubinstein, prodigy powercell foundation.

       
                                                                              <>

                                                                    God weekend



1 kommentar:

  1. Ja det har du ret i det er sjældent at man får små prøver, og det er da ellers en god måde at reklamere for en var på, her nede får man altid op til flere når man køber noget. Rigtig god weekend til dig også.

    SvarSlet