Igen de sorte Bitte bukser. Her med en blomstret bluse. Siden jeg skrev disse indlæg, har det faktisk været dejlig sommer. Og jeg har været på en lille tur til det nordlige Danmark, det smukke og nogen gange barske Nordjylland. Blandt andet, Slettestrand, Saltum, Løkken og Skagen. Til turen havde jeg pakket tøj fra de seneste indlæg og det fungerede perfekt.
Billederne fra stranden er taget i solnedgang ved Slettestrand, hvor fiskerne trækker deres både direkte op på stranden, når de er færdig med at fiske. At se solen gå ned der, er en helt fantastisk oplevelse. Den forsvinder ned i havet og man tænker uvilkårligt, at denne klode er så unik. Bare vi kunne passe bedre på den og hinanden. Og jeg tænkte også, at sådan skal det være at blive gammel, når solen går ned, smukt.
Strandfoto: H.N.
Jeg vil lige nævne, at JyllandsPosten i dag og frem, kører en serie om alder. Serie ALDER 3.0 som jeg har nævnt HER. I dag er det om en overlæge, der har fundet ud af, at dans gør glad. Journalist Michael Enggaard skriver: "Den 76 årige Munthe Suenson så et opslag, da han var til gymnastik, og pludselig dansede han disko med 31 forskellige kvinder på det Kongelige Teater. Han har fået stort udbytte af at overvinde sin generthed." Serien handler om, at gøre det man har lyst til og overvinde frygten for hvad andre tænker. På den måde, bliver vores egen solnedgang måske smukkere.
<>
GOD
WEEKEND
Jeg vil tilføje, at JyllandsPosten også har en artikel om en vis fru Bruun, der har en blog til inspiration for os, der er nået op i den 3. eller ligefrem 4. alder !
SvarSletKorrekt og det var den artikel, der inspirerede mig til at finde bloggen - tak for det.
SvarSlet