Årets Tumling

Godt nytår, kære læsere. Så skriver vi snart 2016 og jeg har blogget her i 5 år.  Det er blevet til 371 indlæg og 170.000 besøgende. Egentligt siger det ikke så meget, for tal er jo altid i forhold til et eller andet. Men jeg er stjerne glad for hver eneste der besøger mig og glad for at nogen i det hele taget synes, at det er interessant at besøge min blog. Det har været et helt specielt år. Ja, det startede faktisk i november 2014 med en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Den dag den udkom var bloggen ved at koge over. At være med i TV- programmet "Den bedste alder" var også en en spændende oplevelse. 

Og ofte er det sådan, at gode oplevelser også gør, at man stopper op og ser tilbage på sit liv eller året der er gået. Og i mit lange liv, har der da været både hårde og svære tider, hvor jeg har måtte kaste håndklædet i ringen, men jeg er nok sådan en type, der rejser sig igen som en tumling og fokuserer på nye tiltag. Taknemmelig for at have familie og venner.

Og nettop en tumling kom jeg til at tænke på, da jeg for en månedstid siden så en frakke, jeg faldt for. Der gik et stykke tid, inden jeg kunne tage mig sammen til at bestille den. Men den er kommet og jeg er så glad for den. Den er lige pakket ud, som I kan se. Frakken er fra Commes des Garcons. Jeg kan allerede se, hvordan den kan styles med forskellige tørklæder, støvler og sko. Her med et prikket rødt tørklæde, som er set før HER. Jeg tror, vi skal være venner altid - frakken og jeg. 

Og apropos venner. Danmark og den store verden er vendt på hovedet. Og nogen gange har jeg svært ved at genkende mit Danmark. Jeg håber og ønsker for det nye år og fremtiden, at vi igen kan genvinde balancen og rummeligheden i Danmark. Jeg håber, at det jeg er vokset op med og det jeg har givet til mine børn og børnebørn, igen må bliver normen her. Troen på, at vi vinder mere end vi taber, når vi taler og opfører os pænt over for vores medmenesker - fremmede såvel som famile, venner og naboer. Man ved aldrig hvornår en fremmed bliver en ven for livet.

Jeg ved du tænker - hvad er der med den skruetrækker som øjet hele tiden fanger. Det er det punkt i billedet som Roland Barthes kalder punctum, en detalje eller et "delvist objekt", der tiltrækker sig opmærksomhed og som fastholder den der ser - "tilskuerens stirren". Noget der fanger som slet ikke har noget med motivet at gøre. Men som gør dig nysgerrig.

MED KULDEN

 DER PLUDSELIG KOMMER BRAGENE

 SAMMEN MED

 KANONSLAGENE

 ØNSKER JEG

 ET GODT NYT ÅR 

***** <>*****

Bloggen  holder en lille pause i den kommende tid.