Kære bloglæsere det er længe siden I har hørt fra mig. Jeg kan godt skrive, at tiden går alt for hurtigt - for det gør den altså. Jo ældre jeg bliver, jo hurtigere føler jeg, at tiden går. Men tiden er en underlig størrelse, for nogen gange kan tiden pludselig gå i stå. Måske mærkes det især, når vi bliver ramt af sygdom eller død. Vi kan forsøge ikke at lade angsten tage over. Men glæde os over det, der er at glæde sig over her og nu. Og prøve at finde viljen til at fortsætte.
Jeg har blogget i over 5 dejlige år og det har været meget spændende. En modeblog, hvor man selv optræder, kræver en vis fornyelse. Mange modebloggere har ofte forbindelser til tøjleverandører, designere og reklameverdenen. Jeg har fra begyndelse ikke ønsket, at være afhængig af reklamer og det gør det lidt mere besværligt at forny sig. For det betyder, at mit udvalg af tøj og andet, jeg har kunnet vise, har været mit eget. Jeg har altid synes, det har været spændende at få så meget ud af så lidt som muligt. At kunne variere med få ting er morsomt og udfordrer kreativiteten. Dermed ikke sagt at jeg er en asket.
Jeg har i den sidste tid ryddet gevaldigt op i min garderobe og mine gemmer. Jeg har også sat mit forbrug næsten på nul. Når andre går amok på black fredag, bliver jeg en rasmusmodsat. Men jeg må da også indrømme, at jeg indimellem savner suset af et godt køb, duften af en ny lædertaske eller et par smukke nye sko i en dejlig æske. Så beslutningen om "nulvækst" har ikke været let. Og slet ikke når man er ret vild med mode og tøj, der kan noget særligt.
Jeg er god til, at bilde mig selv ind, at genbrug og vintage ikke er nyt, så noget har da sneget sig ind i garderoben. Og nu hvor udsalget nærmer sig, bliver trangen endnu større, for så ved jeg, at jeg får det som køerne, når det bliver forår og de skal på græs efter en lang vinter i stalden, det går over stok og sten - jeg ser det for mig. Og der er da også håb, for der er ingen der siger, at en bestemt beslutning skal vare evigt. Man har vel en mening til man tager en ny.
Al denne snak/ tekst fordi jeg faktisk er gået kold på min blog. Jeg trænger til fornyelse. I pausen har jeg tænkt på, hvordan jeg skulle gribe det an. Og er kommet frem til at jeg stopper bloggen i dens nuværende form. Jeg må finde på noget nyt. Jeg kunne godt tænke mig, at lære at fotografere rigtigt og tage billeder af andre kvinder i den gode alder. Men jeg ved endnu ikke hvad det bliver - eller om det bliver. Men hvis der sker noget, vil jeg give besked på denne blog, for jeg sletter ikke bloggen lige med det samme, men lader den være lidt endnu.
Derfor vil jeg sige mange tak, for at I har fulgt med og jeg vil ønske alle et rigtigt godt nytår, hvor jeg håber, at vi alle stadig kan bevare håbet om glæde, tolerance og næstekærlighed.
Jeg har i den sidste tid ryddet gevaldigt op i min garderobe og mine gemmer. Jeg har også sat mit forbrug næsten på nul. Når andre går amok på black fredag, bliver jeg en rasmusmodsat. Men jeg må da også indrømme, at jeg indimellem savner suset af et godt køb, duften af en ny lædertaske eller et par smukke nye sko i en dejlig æske. Så beslutningen om "nulvækst" har ikke været let. Og slet ikke når man er ret vild med mode og tøj, der kan noget særligt.
Jeg er god til, at bilde mig selv ind, at genbrug og vintage ikke er nyt, så noget har da sneget sig ind i garderoben. Og nu hvor udsalget nærmer sig, bliver trangen endnu større, for så ved jeg, at jeg får det som køerne, når det bliver forår og de skal på græs efter en lang vinter i stalden, det går over stok og sten - jeg ser det for mig. Og der er da også håb, for der er ingen der siger, at en bestemt beslutning skal vare evigt. Man har vel en mening til man tager en ny.
Al denne snak/ tekst fordi jeg faktisk er gået kold på min blog. Jeg trænger til fornyelse. I pausen har jeg tænkt på, hvordan jeg skulle gribe det an. Og er kommet frem til at jeg stopper bloggen i dens nuværende form. Jeg må finde på noget nyt. Jeg kunne godt tænke mig, at lære at fotografere rigtigt og tage billeder af andre kvinder i den gode alder. Men jeg ved endnu ikke hvad det bliver - eller om det bliver. Men hvis der sker noget, vil jeg give besked på denne blog, for jeg sletter ikke bloggen lige med det samme, men lader den være lidt endnu.
Derfor vil jeg sige mange tak, for at I har fulgt med og jeg vil ønske alle et rigtigt godt nytår, hvor jeg håber, at vi alle stadig kan bevare håbet om glæde, tolerance og næstekærlighed.
Kærlig hilsen
og
Godt nytår
fra
Fru Bruun
