Viser opslag med etiketten Rød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rød. Vis alle opslag

29. september 2014

En kuffert er en kuffert


"At rejse er at leve" sagde H.C. Andersen og til det, må man have en kuffert. Her er min første kuffert. En beautyboks. Den fik jeg, da jeg blev konfirmeret sådan ca. for 53 år siden. Og den fungerer stadig. I rigtig mange år, fungerede den som opbevaring af børnebørnenes legetøj. Nu har den fundet tilbage til sin ejer.

Nogen som læser med her, vil kunne huske de første charterture. Vi rejste med fly for første gang og i flyveren, kunne man bl.a. købe kosmetik. Jeg husker hvor fantastisk det var, at se brochuren over alt det parfume og kosmetik, man kunne købe og til lave priser. Måske husker I også, at man kunne købe pakker med 3 læbestifter.  Og pakker med  tre neglelakker der passede til læbestiften.

På turen hjem fra Paris skulle jeg lige se om der var noget spændende i lufthavnsbutikken. Og jeg havde selvfølgelig for lidt tid og pludselig blev der kaldt ud. Jeg så mig om og fik øje på en pakke med 3 læbestifter. Jeg blev helt nostalgisk. Og stod faktisk og små-smilede ved betalingen. Jeg var slet ikke klar over, om jeg kunne lide farven, men jeg havde den samme forventningsfulde glæde som dengang for længe siden og var spændt på, hvad det var for noget jeg havde købt. Det var glæden over at blive overrasket. I dag er jeg også blevet overrasket, for det er min fødselsdag. Jeg er overrasket og taknemmelig over, at jeg bliver 67 år. Tænk at få 67 år med så mange udfordringer og så mange glæder. 


























Kjole: Elise Gug





MADAME OG AIRFRANCE ØNSKER DEM…



 EN RIGTIG 
GOD UGE


<3

            
                                                                         
             
                                                 

                                                        

22. juli 2014

Glade striber


I dag var der en veninde, der sagde til mig, at min blog var rigtig god. Jeg blev så stjerne glad. Jeg er alt for dårlig til at tage imod ros. Og jeg er alt for perfektionistisk og rystende nervøs, til at blogge. For hver gang jeg trykker på knappen "udgiv" tænker jeg, hvad nu hvis der er en fejl eller noget er skrevet forkert, så er jeg sikker på, at bloggen bliver lukket af "blogpolitiet".

Men alligevel må jeg altså skrive min blog. Faktisk skriver jeg også, fordi jeg gerne selv vil læse den, selv om jeg absolut ikke er noget stilikon og går i ganske almindeligt tøj, også selv om jeg elsker farvestrålende og andeledes tøj. Til gengæld tror jeg nok, at jeg har humor. Den kan selvfølgelig være svær at forstå, hvis siden bliver oversat til et andet sprog og ordene bliver nogle helt andre, så forsvinder pointen. F.eks. når jeg skriver enden er god, som i forrige indlæg, så betyder det, på dansk, både den del vi sidder på, og altså også slutningen på historien. Det hedder faktisk "når enden er god er alting godt". Ordet har to betydninger, så på den måde, giver det jo mening med et par bukser der sidder godt ?!?!?!???

Jeg har forsøgt flere gange at ændre min stil, men det slutter altid med den samme klassiske tøjstil, som jeg altid har haft. Bortset fra dengang, jeg var hippie. Men det var jeg så heller ikke så længe.

En gang imellem, når det går højt, sætter jeg et kulørt tørklæde eller et smykke til. Eller jeg sætter lidt striber på. Jeg elsker striber og prikker og faktisk også tern. I dag er det vildt - striber, striber, striber. Og som du kan se, er kjolen - genbrug. HER

Og hvad med dig, har din tøjstil ændret sig med tiden eller har den altid været den samme? 




























Kjole: Set før 
T-shirt: Marc Lauge
Trøje: Marc Lauge
Sandaler: Arche 
Tørklæde: Sonia Rykiel
Bælte: Sonia Rykiel


Ps.: Billederne vil blive bedre efterhånden, når jeg får lært hvad alle de knapper og indstillinger, der er på fotoapparatet, skal bruges til. Vi kan også bare sige, at det er en ny og mere moderne måde at fotografere på. 



RIGTIG GOD SOMMERUGE
 MED 30 GRADER


<3