Viser opslag med etiketten tørklæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørklæde. Vis alle opslag

10. august 2016

Hovedtørklæde


Jeg er blevet spurgt, om jeg vil vise hvordan, jeg får tørklædet til at sidde fast og hvordan jeg binder det. Det er ikke altid, at jeg kan få tørklædet til at blive siddende. Hvis stoffet er den glatte fine silke, er det ikke så nemt at få til at sidde fast. Det bedste er en tynd bomuld eller en silke med lidt ru overflade. Jeg vil forsøge at vise, hvordan jeg binder et langt tørklæde. Det var lidt morsomt, for jeg skulle både trykke på kameraet med min fjernbetjening, samtidig med at jeg skulle binde tørklædet.  





først folder jeg det, så det passer til den bredde 
 jeg vil have

så krydser jeg de to lange ender bag på hovedet

derefter snor jeg de lange ender lidt

trækker de to ender op og binder en sløjfe





tørklædet kan også bindes som en sløjfe i halsen eller på tasken





GOD FORNØJELSE   





<>



15. maj 2015

En lille opstrammer


Det er dejligt om vinteren, men det er endnu bedre når lyset bliver skarpt om foråret, at tage en lille opstrammer - en ansigtbehandling. Nyde at blive nusset og plejet i ansigtet. Få taget de mørke hår på overlæben og hagen og blive masseret i hovedbunden. Få lidt farve på øjenbrynene og på læberne. Læbestiften behøver ikke være markant, men at få lidt farve på ansigtet, lyser op. 

At gøre noget godt for sig selv giver overskud og spreder sig til andre. Jeg bliver altid glad, når jeg møder kvinder på min alder, der har gjort noget ud af sig selv. Jeg vender mig om og hvis jeg kan komme til det, komplimenterer jeg vedkommende. Det er inspirerende. Jeg har en veninde, hvis mor nåede at komme højt op i årene. Da hun blev 90 ønskede hun sig en ring. Det synes jeg er så livsbekræftende. Det er vigtigt, at vi ikke synes det spild at plante et nyt æbletræ i haven eller købe en drømmetaske. Tro på at du når at se træet blive stort og tasken blive slidt.












Kjole: Gerard Darel, sko: Billi Bi, tørklæde: Hermès



 RIGTIG
GOD 
 WEEKEND 



<>





27. september 2013

Crocodile D, en Dalmatiner og Baum und Pferdgarten


Jeg har fået flyttet lidt rundt på min blog. Jeg elsker faktisk at flytte om og prøve at finde ud af det, jeg ikke kan finde ud af. Det tager bare lidt tid. Der er ikke sket så meget, men der er kommet lidt ny tekst her og der. Jeg har byttet lidt rundt på de forskellige gadgets. Jeg har flyttet TRANSLATE øverst op, sådan, at når I besøger mig, kan I oversætte mine guldkorn til Jeres sprog, hvis der er behov for det.  På den måde håber jeg, I føler Jer velkommen. Det er noget nemmere, at læse en blog på et andet sprog, hvis der er lidt hjælp. Jeg tænkte ikke over det, før der var en der spurgte, om jeg ville sætte translate knappen på min blog. Vi er så vant til at alle læser engelsk i dag, men i vores generation kom det ikke ind med modermælken, og den generation tilhører jeg.

Der er også kommet to ny gadgets. Den ene er "Visible Monday" som er født af Not Dead Yet Style  og den anden er "Hat Attack" født af Style Crone. De to damer var de første jeg mødte, da jeg begyndte at blogge.



Her mødes Crocodile Dundee og en Dalmatiner med Baum und Pferdgarten.




Og her er min hat. På vej ud af haven. Endelig fik jeg mod til at bevæge mig udenfor med en rigtig hat, og ikke bare en somerstråhat. Det føles som en stor forskel. Modet skyldes i høj grad den søde Kathleen Lisson, der har den dejlige blog That's A Pretty Hat. Jeg har fået mange gode råd, om hvordan jeg skulle komme igang med at bruge hat.

Da jeg lagde det sidste billede ind, kom jeg til at tænke på min mor, som døde i oktober for nogle år tilbage. Hun bar altid hat og handsker. Pludselig mærkede jeg savnet og tænkte, hvor ville det være hyggeligt, hvis jeg lige kunne ringe og sige - prøv at se min hat.



Jeg har sat to forskellige tørklæder til frakken for at se hvad der er bedst, hvad synes I?















Jeg har sat en lille påfuglefjer i hatten fra Asos.  Dalmatiner  tørklædet er fra Malene Birger og fra min     tørklædekasse. Frakken er fra Baum und Pferdgarten og købt på lagersalg. Mine Crocodile D. støvler er så gamle at de kan gå selv. Kenzo tasken er købt i Paris og har været på vej til at blive solgt på nettet mange gange, men er blevet benådet.





Håber I får en rigtig 
god weekend
 i det kolde 
men fine 
efterårsvejr




20. marts 2013

Kuffert = Delight


I år gav jeg mig selv den opgave at tage så lidt tøj med til Andratx som overhovedet muligt. Der er vaskemaskine i lejligheden, så jeg kan altid lige smide lidt til vask. Og vejret sørger for, at det hurtigt bliver tørt. Det blev til: 2 par bukser, et par sorte og et par blå, det ene par rejste jeg i. 3 langærmede t-shirt og 2 kortærmede. 3 trøjer og 3 skjorter. 3 store tørklæder (det stribede er en gammel traver og kan ses her ) og 2 små tørklæder. 1 par sko og 1 par støvler.  En lille rygsæk og så min håndtaske. Alt det inderste og toiletsager og så min sorte vind- og vandtætte Moncler frakke der lige kan rulles sammen og ikke vejer noget. her  

Mine nye jeans fra NYDJ  = (Not Your Daugther's Jeans) er bare så super gode, der er meeeeget elastik i :D)  Jeg har lige opdaget dette mærke. De kan købes på nettet. De har både små og store størrelser. Plus går op til st. 56.

På billedet herunder ser det ud som om mine ben er for korte, men det er de absolut ikke, jeg kan sagtens nå jorden. Det er fordi jeg står på en altan og bøjer det ene ben i bedste model stil :O)













Lyserød/Gant. Sort og hvid cardigan som jeg har syet af strik fra Skipper-Stoffer. Stribet bluse/Marimekko. Rød bluse/Ivan Grundal. Hvid skjorte/Marc O'Polo. Lyseblå skjorte/Gerad Darel. Sorte bukser/Gerad Darel. Blå jeans/NYDJ.