Viser opslag med etiketten Hermès. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hermès. Vis alle opslag

29. august 2016

Sonia Rykiel og nostalgi


Den 25. august sagde Sonia Rykiel farvel, eller det er vel os der er tilbage, der siger farvel til en stor designer. Sonia Rykiel var sådan en designer, man altid kom tilbage til, eller det gjorde jeg. Fordi hun altid havde noget i sit design, jeg kunne blive inspireret af. Det var enkelt og det jeg kalder, glad design. Især hendes striber har altid været en kæmpe inspiration og er det stadig. Jeg blev nostalgisk og trist, da jeg så, at hun var død. Det fik mig til at lede i mine gemmer. Her fandt jeg et gammelt blad - "B.C. Bulletin" fra 1984. Det blev udgivet af Birger Christensen. Og lad mig sige det sådan, når jeg dengang kom ind fra provinsen til hovedstaden, var det lykken, hvis jeg kunne få fat i det blad. 
Bag på forsiden står der: Ansvarshavende redaktør: Ann Mariager - Grafisk tilrettelægger: Simon Bang - Hår: Jean Leonard - Makup: Berite Willerslev o.s.v....  Og på side fem er det Sonia Rykiel.
Når jeg bladrer i det nu, får jeg den der lynfølelse -  åh! lad mig lige komme et smut tilbage til den tid.

Jeg har i tidens løb købt en del Sonja Rykiel. Det jeg har tilbage er en lille taske, som rigtig mange kender og måske har magen til i skabet. Og en alpehue som jeg næsten har slidt tynd. Her i foråret besluttede jeg, at jeg ville prøve at strikke en kopi af alpehuen. Jeg fandt en opskrift på nettet, jeg tror den er fra Drops Design. Men det var ikke en Sonia Rykiel strikkeopskrift, så den måtte tilpasses og jeg talte masker på originalen. Den orange blev inspireret af en Gucci alpehue, jeg så i foråret. Jeg har en alpehue mere, jeg har strikket (ja!!! jeg gik lidt amok) den viser jeg en anden gang. 

Sådan inspirerer designerne os. Selv om vi måske ikke synes, at mode er særlig vigtig, så smitter det af undervejs og får indflydelse på hvad tøj vi går i og nogle gange også, hvad vi tænker. Vi bliver præget. Hvis jeg kunne købe det, der var i dette blad for 30 år siden, ville det også passe mig perfekt i dag, for det er så fint. Smukt design, som for øvrigt er mange ting, beriger os. De designere der kan det, husker vi. 






I øverste rubrik står der: "Kvinder over hele jorden elsker hendes tøj. Hendes tøjstil er ligefrem blevet et begreb. Kodeordet er enkelhed, og navnet er Sonia Rykiel. Selv går den verdenskendte designer med det udslåede røde hår altid i sort. Alligevel er hendes kollektioner altid fyldt med striber".




Sonia Rykiel taske og hue

Fru Bruuns hue og Hermés tørklæde




Det sidste billede kan ses på min IG, 
da jeg er kommet til at slette mit originalbillede. 





<>





14. oktober 2015

Se det i øjnene...


For nogle måneder siden, læste jeg en bog, der hedder "Face It" med undertitlen, "What Women Really Feel as Their Looks Change and What to Do about It." Den er skrevet af to amerikanske forfattere, Vivian Diller og Jill Muir-Sukenick. Jeg læste om bogen HER hos "Not Dead Yet Style". Den handler om, at se sine rynker i "øjnene" og forstå, at vi ændrer os med alderen. Intellektuelt forstår vi godt, at vi bliver ældre. Så hvorfor giver rynker og gråt hår så megen kamp og så mange spekulationer. Det er nogle af de iagttagelser og spørgsmål, der er i bogen. De peger også på, at vi bliver bombarderet med skønhedsidealer der afhænger af, om vi ser unge og smukke ud. Og  forestillingen om, at skønhed er vores valuta, vores magt og det, der definerer os som kvinder. De peger på, at mange kvinder føler sig fanget og forvirret ved den kendsgerning, at de ældes. Og spørger - kan vi ældes naturligt med rynker og gråt hår, når vores udseende ikke definerer os længere. Og skal vi bekæmpe ældning, fordi skønhed og ungdom er værdsat så højt?

Nej! Det vil jeg synes er en dårlig ide. Men det gør jo ikke noget, at vi passer godt på os selv, gør os umage og gør os synlige. For ved at blive set, synliggør vi også ældning, der som bekendt er en uomtvistelig del af livet. Ja det beviser faktisk, at vi er i live. Ældning er bare en stil.

Her er mere leg med "Chanel/Dior-dragten". Jeg kan godt lide det pyntede sammen med det lidt rå.  Lidt nitter og lidt bling bling guld. 

















ØNSKER 
EN GOD UGE



<>




15. maj 2015

En lille opstrammer


Det er dejligt om vinteren, men det er endnu bedre når lyset bliver skarpt om foråret, at tage en lille opstrammer - en ansigtbehandling. Nyde at blive nusset og plejet i ansigtet. Få taget de mørke hår på overlæben og hagen og blive masseret i hovedbunden. Få lidt farve på øjenbrynene og på læberne. Læbestiften behøver ikke være markant, men at få lidt farve på ansigtet, lyser op. 

At gøre noget godt for sig selv giver overskud og spreder sig til andre. Jeg bliver altid glad, når jeg møder kvinder på min alder, der har gjort noget ud af sig selv. Jeg vender mig om og hvis jeg kan komme til det, komplimenterer jeg vedkommende. Det er inspirerende. Jeg har en veninde, hvis mor nåede at komme højt op i årene. Da hun blev 90 ønskede hun sig en ring. Det synes jeg er så livsbekræftende. Det er vigtigt, at vi ikke synes det spild at plante et nyt æbletræ i haven eller købe en drømmetaske. Tro på at du når at se træet blive stort og tasken blive slidt.












Kjole: Gerard Darel, sko: Billi Bi, tørklæde: Hermès



 RIGTIG
GOD 
 WEEKEND 



<>





27. marts 2015

Smukke grønne duft






Vores lugtesans er utrolig vigtig. Vi kan føle afsky eller blive advaret, hvis en lugt er for meget eller den kan få søde minder frem. Tænk på duften af en baby. Den duft er så unik, jeg mindes og tankerne flyver af sted. Sådan kan det også være med parfume. Måske husker vi en bestemt person, når vi lugter til en bestemt parfume. Jeg lod mig friste af en ny, fordi duften pludselig gjorde mig glad. Sådan en umiddelbar barnlig opstemthed i et splitsekund. Duften var "LE JARDIN DE MONSIUR LI" fra Hermès. Den ramte lige plet. Da jeg tog den på, følte jeg mig virkelig hensat til en duftende have med sarte grønne dufte. En have i miniature hvor grænserne mellem det reelle og det uvirkelige udviskes, en opvågning i harmoni, overraskelse og invitation, som der står på æsken:

"Hermès celebrates leisurely walks that foster creativity, that free the mind and the senses, and invites us to discover a garden conceived for strolling through, a Chinese garden, Mr Li's garden, Le Jardin de Monsieur Li. Arranged around bodies of water that reflect the flowers, bamboo and rocks around them, this world in miniature blurs the boundaries between the real and the imaginary. An evocation of vegetal jasmin, kumquat and sap. A perfume of awakening and harmony, surprising and inviting." 

"Hos Hermès er duftuniverset delt op i tre kategorier, female, male og 'to share'. Duftene deles derefter op efter type: Romandufte, novelledufte og digtdufte. Mens de fleste snakker om duftnoter, formidler Hermès' dufte derimod historier. Romanduftene udvikler sig over tid, mens novelleduftene giver dig hele duftoplevelsen på en gang. Digtduftene kan man kun købe i Hermès-flagskibsbutikker, som den der ligger på Østergade i København, og de er de mest komplekse af duftene. Her finder du blandt andet dufte, der er lavet efter japanske haiku-digte", skriver ELLE. Den seneste duft fra Hermès hedder "Jour d'Hermès".











Og apropos have, så var der den arabiske have i Palma. På billedet er det ikke kinesiske Mr. Li. Det er heller ikke græske Hermes, men min egen hof-fotograf Hr. Henri, der har fået øje på en smuk blomst.



Jeg vil gøre som der står "celebrates leisurely walks that foster creativity, that free the mind and the senses". Jeg holder en lille gå-pause for at løse nogle tekniske problemer. på bloggen  Og så skal jeg ud og have lidt modeinspiration i min smukke by København. Men I skal ikke kede jer så længe. Se de små film fra Hermès. 


                                              





                                              






PAS PÅ
 JER SELV
 TIL VI SES IGEN
OG 
GOD WEEKEND



<>





11. november 2014

Mode eller ej


Vi ved det godt alle sammen, eller i hvert tilfælde os ældre, at vi ikke følger moden - eller gør vi? 

I en ny Ph.D. - afhandling har Else Skjold påvist, at langt de fleste forbrugere ikke er påvirket af moden, det er helt andre faktorer der afgører hvad folk køber. De er slet ikke bevidste om deres valg af tøj. Modebranchen mener, at folk gerne vil symbolisere ting, men det vil de slet ikke, siger Else Skjold, de går mere efter hvad de ser andre går med og at beslutningerne mere er baseret på spejlinger. 

Else Skjold siger til Fasion Forum, at modebranchen med held kunne lave færre kollektioner, end vi ser i dag. For der er ikke forbrugere nok, der er interesserede i så stor en udskiftning af styles. Hun mener også, at branchen kunne skabe mersalg ved at blive bedre til at kommunikere med flere grupper end den 18 til 24-årige købestærke kvinde med perfekt figur. 

Og det kan fru Bruun godt lide at høre, for det har hun skrevet om flere gange her på bloggen. Det  bekræfter mig i, at de tanker jeg gør mig er rigtige. Ligesom jeg også har nævnt, at Malene Birger er et mærke, der passer flere kropstyper. Skjold siger videre til Forum, at et mærke som Masai, er et af de mærker, der har en af de største indtjeninger i Danmark. De har en målgruppe fra 55 - 75 år. Og den gruppe er der ikke så mange andre der interesserer sig for. ”Rammer man den rigtige målgruppe, kan man gøre dem til loyale kunder og sælge til dem kontinuerligt,” påpeger Else Skjold til Forum. (Kilde Fashion Forum). Der er også Bitte Kai Rand, som jeg mener ligger midt imellem Masai og Malene Birger.  






Selv om jeg kan blive frygtelig vred på moden og hele den industri, kan jeg ikke sige mig fri for at elske den - moden. Jeg elsker den fordi den er en kilde til inspiration og engang imellem svinger sig op til at være kunst.  Mit  køb af cigaretbukser, er helt klart en inspiration fra moden. Og mine slime bukser blev lagt op, så de overholdt de 5 cm over foden. Jeg fik også fundet mine gamle sorte Ivan Grundahl bukser frem i sommer, fordi jeg så, der var nogle af de store designere, der havde brede bukser med i deres seneste  kollektionen.  






Så lidt slave er fru Bruun, men min inspiration til tøj komme også fra andre bloggere, fx er min stribede nederdel købt i somer, efter at jeg havde set den på Lady of Style HER Og min hat denne gang er inspireret af Style Crone Hat Attack HER 




























Nederdel: H&M, bluse: FilippaK, tørklæde: Hermès, skjorte: Marc O'polo



FORTSAT 
RIGTIG  
GOD 
UGE



<3





22. juli 2014

Glade striber


I dag var der en veninde, der sagde til mig, at min blog var rigtig god. Jeg blev så stjerne glad. Jeg er alt for dårlig til at tage imod ros. Og jeg er alt for perfektionistisk og rystende nervøs, til at blogge. For hver gang jeg trykker på knappen "udgiv" tænker jeg, hvad nu hvis der er en fejl eller noget er skrevet forkert, så er jeg sikker på, at bloggen bliver lukket af "blogpolitiet".

Men alligevel må jeg altså skrive min blog. Faktisk skriver jeg også, fordi jeg gerne selv vil læse den, selv om jeg absolut ikke er noget stilikon og går i ganske almindeligt tøj, også selv om jeg elsker farvestrålende og andeledes tøj. Til gengæld tror jeg nok, at jeg har humor. Den kan selvfølgelig være svær at forstå, hvis siden bliver oversat til et andet sprog og ordene bliver nogle helt andre, så forsvinder pointen. F.eks. når jeg skriver enden er god, som i forrige indlæg, så betyder det, på dansk, både den del vi sidder på, og altså også slutningen på historien. Det hedder faktisk "når enden er god er alting godt". Ordet har to betydninger, så på den måde, giver det jo mening med et par bukser der sidder godt ?!?!?!???

Jeg har forsøgt flere gange at ændre min stil, men det slutter altid med den samme klassiske tøjstil, som jeg altid har haft. Bortset fra dengang, jeg var hippie. Men det var jeg så heller ikke så længe.

En gang imellem, når det går højt, sætter jeg et kulørt tørklæde eller et smykke til. Eller jeg sætter lidt striber på. Jeg elsker striber og prikker og faktisk også tern. I dag er det vildt - striber, striber, striber. Og som du kan se, er kjolen - genbrug. HER

Og hvad med dig, har din tøjstil ændret sig med tiden eller har den altid været den samme? 




























Kjole: Set før 
T-shirt: Marc Lauge
Trøje: Marc Lauge
Sandaler: Arche 
Tørklæde: Sonia Rykiel
Bælte: Sonia Rykiel


Ps.: Billederne vil blive bedre efterhånden, når jeg får lært hvad alle de knapper og indstillinger, der er på fotoapparatet, skal bruges til. Vi kan også bare sige, at det er en ny og mere moderne måde at fotografere på. 



RIGTIG GOD SOMMERUGE
 MED 30 GRADER


<3


10. august 2013

Catwalk by cycling


Catwalk by cycling.  En ny disciplin som fru Bruun prøver af i øjeblikket.  Først med cykel, så med tog og så med cykel, iført en af mine skjorter fra skjortevennen. En Ralf Lauren skjorte. Og denim nederdel også fra R.F. købt i New York for 3 år siden (planlægger en ny tur). Og Fru Bruuns specielle leggings - strømpebukser hvor strømpefødderne er klipper af. I tror måske at de løber op, men det gør de ikke, de ruller lige så fint rundt og op som de skal. Og de er ikke så tykke, som de færdige leggings man kan købe, altså hvis man vælger en tynd strømpe.















Min cykeltasker


Foto:H.N.

Sådan ser det ud når toget lige er kørt
der kommer altid et nyt -
 bare man venter 
længe nok

Inden du forlader siden så prøv at tage over til Judith der har bloggen
og se hendes ny blog


Det er damer der virkelig elsker hatte. 
<>

Få nu en rigtig god weekend