Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag

21. juni 2013

Jordbær, Edith og Ella




Alt fra: Edith og Ella HER



Lige om lidt er det midsommer. Jeg elsker de lyse nætter og kan sidde den halve nat og bare lade lyde og dufte komme til mig. Til midsommer hører også jordbær, så jeg iler med en opskrift.




Nu håber jeg ikke, at jeg fornærmer nogen, men den sødme og fylde der er i de solmodne danske jordbær er bare suveræn. Jeg ved godt, at man kan købe jordbær hele året og jeg har da også benyttet mig af det en enkelt gang, men intet slår de danske jordbær, der har en meget fin struktur. Jeg har nok et specielt forhold til jordbær. Da jeg var barn eller halvstor pige, tjente jeg penge om sommeren ved at plukke jordbær. Så skulle man tro, at fru Bruun havde fået nok. Men nej - at have næsen i jordbærbedet er noget helt særligt på en hed sommerdag. Det skal så tilføjes, at det var markerne på Fyn, hvor mulden er ekstra fin og fed.




Men her er opskriften: Jordbær skylles og deles, lidt Zacapa rom hældes over. Jordbærerne trækker medens 12% creme fraise røres med flormelis. Kom så meget flormelis i så det blive sødt. Kom  derefter den søde creme fraise over jordbærerne.  Det smager himmelsk og er hurtig at lave.

Fru Bruun skal ikke se sankt hans bål, da hun er modstander af at man "brænder" kvinder af, men midsommervisen synger hun nok alligevel til ære for fotografen.

             

                                                 Jeg håber at I får en god sankt hans aften


27. maj 2012

Blogger Appreciation Award



Jeg kunne ikke tro det, da jeg så jeg var blevet tildelt Blogger Appreciation Award. Den fine pris som amerikanske Style Crone HER har indstillet mig til. SC er til stor inspiration for mig. Det er en blog der er smuk og spændende, både når det gælder tekst og billeder. SC har gjort mig opmærksom på en verden af fantastiske 50+ blog-kvinder med masser af power og poesi. 


I min rød/hvide kjole vil jeg sige tudsinde tak og sender mit jordbær-blog-hjerte til SC og til alle blog-kvinder over there. 




For at være værdig til at modtage denne pris er der nogle regler der skal opfyldes:

  1.  Takke den der har indstillet og linke til vedkommendes blog.
  2.  Svare på de fire spørgsmål nederst på siden.
  3.  Tildele prisen til andre bloggere.
  4.  Lade de nominerede vide at du har indstillet dem.

De fire spørgsmål:

  1. Hvor lang tid har du blogget? - Siden juni 2011.
  2. Hvorfor begyndte du at blogge? - Min far forsvandt langsomt ind i demens og det blev tydeligt at livet ikke er uendeligt men kan slutte selv om man er i live. Den danske aldersforsker Henning Kirk HER har sagt at det bedste man kan gøre for at holde hjernen i gang, er at udfordre sig selv. IT er ikke en verden jeg ved særlig meget om, men jeg har besluttet, at min udfordring skal være, at finde ud af det tekniske i forbindelse med min blog. Det tekniske er stadig en udfordring selv efter et år.
  3. Den første blog jeg så, da jeg gik ind på blogger.com, var Advance Style HER en blog med smukke gamle damer der udstråler, at de elsker livet med og uden gigt, samtidig klæder de sig som det passer dem. Jeg blev så opslugt, da jeg fandt ud af at der var et hav af dame-blogge 50+ ude i den store verden. Og at de er så skønne og forskellige som Not Dead Yet Style HER, og Tamera Beardsley HER. Jeg bare læste og læste alle de blog jeg fandt. En af dem, der gjorde det største indtryk på mig, var Style Crone HER Jeg læste samtlige indlæg igennem og var dybt rørt og fuld af beundring.
  4. Jeg arbejder hele tiden på at forbedre min blog og håber, at jeg kan medvirke til at der kommer danske dame-mode-blogs over 50+.

Der er rigtig mange forskellige blogs der giver mig inspiration og det fantastiske ved at skrive blog er, at man bliver i godt humør og finder en masse interessante kvinder. Jeg ville gerne have givet prisen til danske kvinder 60+ der blogger om mode og stil, men jeg har stadig ikke fundet nogen her i Danmark. Det betyder ikke, at der ikke er mange fine unge mode-blogs. Jeg vil give prisen videre til 4 danske blogs, jeg bliver i godt humør af.
  1. Jane Eberlein for Samarkand-eventryrlige-pelshatte HER en kunstner der tryller pelshatte til eventyr.
  2. De to søde chokolade piger Maja for Chokolat HER og
  3. Anne for Anne au Chocolat HER de laver mange dejlige chokolade ting og jeg elsker chokolade.
  4.  Linda for Simpel dagbog HER fordi hendes dagbog fortæller om den helt almindelige smukke hverdag.