22. februar 2012

Før vinter vinter ...





Det er ikke fordi modeugen i København, NewYork eller London er gået hen over hovedet på mig. Nej nej, jeg har fuldt intenst med i hvad der sker. Men jeg har det sådan med gaver, at selv om jeg er voldsomt nysgerrig, synes jeg ikke det er så spændende at vide, hvad der er i pakken før den skal pakkes ud. Lige nu er jeg optaget af alt det skønne forår og sommer tøj. Og vil hellere vente lidt med at dykke ned i vintermoden - altså den kommende vintermode.

Men det går ikke i modeverdenen. Der kommer rigtig mange kollektioner og opvisninger, ikke bare de 4 der var før. Inden vi er kommet af med vintertøjet og stadig prøver at holde varmen, er der nyt vintertøj på catwalken. Det kan selvfølgelig være meget godt, for så er man i humør til at se det tøj, man skal have på for at holde varmen i den næste eller kommende vinter. Men mode branchen har pippet lidt. Nogen mener, det er et problem med så mange kollektioner for de mindre modehuse. De kan simpelt hen ikke følge med. Og resultatet er, at de bukker under og bliver opslugt af de store. Det kan også blive et problem for de store. Karl skal løbe endnu hurtigere og sy endnu flere palietter og perler i, eller være nødt til at lave en underkollektioner som mange allerede har gjort. Og det tror jeg ikke er godt for branchen som sådan.

Et hus der i øjeblikket kæmper med næb og klør er Hermès. Hvis man har set filmen "Hearts and Craft" forstår man godt, at de kæmper for at beholde huset på egne hænder. *
Nå! men som sagt jeg er nysgerrig, så her er alligevel lidt fra Marc Jacobs. Det, jeg kan sige er - gå i gang med at strikke dig et mega-tørkælde for det vil hitte. Der er lige det med hat og sko, men ellers er det mig - det her. Det står allerede på ønskesedlen :)





Foto: NY Magzine.
* Filmen går i øjeblikket i VesterVovVov jeg ved ikke om den går andre steder. Kan anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar