Det tog sin tid at komme tilbage til bloggen. Jeg har hele tiden haft dårlig samvittighed over ikke at få skrevet eller kommenteret. Og det er tankevækkende, hvor meget vi kommer til at holde af hinanden, når vi blogger og faktisk "ikke" kender hinanden. Det er sådan en underlig blanding af pligt og glæde. Det er flinke pigen der taler, og selv om jeg for mange år siden brugte mange timer på briksen, for at blive psykoterapeut, er hun åbenbart ikke helt væk :). Flere små og store hændelser har opholdt mig og her er nogle af dem:
Den første var ombygningen af terrassen. Den har gennem tiden gennemgået en løbende forandring, fra åben til lukket, fra orangeri til udestue og er nu blevet til "atelier" (kært barn har mange navne). Der er lagt varme ind og nyt tag. Det betyder "ude" hele året. Før kunne den kun bruges om sommeren. Der er masser af lys, det vi nordboer altid higer efter og som jeg slet ikke kan undvære. Fotografen og jeg har arbejdet fuldtid på at få det færdigt. Nu er det et rum, hvor lyset strømmer ind. Her kan tanker og billeder vokse. Som I sikkert har set tidligere er der tre døre, så der er fine muligheder for, at de (tankerne) både kan komme ud og ind. Det er også et rum hvor jeg kan flytte rundt med tingene og det er lige noget der passer mig.
1. Terrassen en sommerdag før den blev lukket
2. Lukket terrasse
3. Ny malet og på vej med nyt tag
4. Det nye "atelier " i vinter hvid
Billede 1 og 4 er taget fra samme vinkel
Og tanker har der været nok af. Jeg har været optaget af, hvad det betyder, når følelsen af forladthed rammer og hvor betydningsfuld kærlighed er for vores trivsel. Hvor hurtigt livet kan føles mørkt og uoverkommelig og hvordan det igen kan fyldes med lys og glæde.
Når sådanne begivenheder rammer dem jeg elsker og holder af, er det en gave, at være blevet så gammel, at livets erfaring kan bruges og gives videre.
Bluse:Ivan Grundahl / Bukser:Bitte / Genbrugs kjole:Calvin Klein
Noget der også har fyldt meget i dette år, er fotografens totale høre tab, som selvfølgelig har ændret hverdagen. Fotografen har ventet et lille års tid på at få en ny trommehinde. For 14 dage siden blev den ny trommehinde indopereret på det andet øre. Nu er det spændende om det er lykkedes. Det vil vise sig om en lille måneds tid. Og med to nye høreapparater med ekstra forstærkning, skulle det være muligt igen, at kunne høre på et rimeligt niveau. Det er jo fantastisk, at det i det hele tager kan lade sig gøre. Udover det, er vi friske og raske. Og taknemmelige for at vi kan være hinandens øre og øjne.
Og så er der armen, den lever sit eget liv, men har det bedre. Den skal stadig passe på ikke at arbejde forkert eller for meget.
Mit arbejdsbord og min nye radiator <:)) under vinduet
Jeg vil ønske en rigtig
God Jul
Et godt helbred
og glæde i det
nye år
Og mange tak fordi I har besøgt min blog
og skrevet alle de søde kommentarer i løbet af året.
<>
