Jeg har fået flyttet lidt rundt på min blog. Jeg elsker faktisk at flytte om og prøve at finde ud af det, jeg ikke kan finde ud af. Det tager bare lidt tid. Der er ikke sket så meget, men der er kommet lidt ny tekst her og der. Jeg har byttet lidt rundt på de forskellige gadgets. Jeg har flyttet TRANSLATE øverst op, sådan, at når I besøger mig, kan I oversætte mine guldkorn til Jeres sprog, hvis der er behov for det. På den måde håber jeg, I føler Jer velkommen. Det er noget nemmere, at læse en blog på et andet sprog, hvis der er lidt hjælp. Jeg tænkte ikke over det, før der var en der spurgte, om jeg ville sætte translate knappen på min blog. Vi er så vant til at alle læser engelsk i dag, men i vores generation kom det ikke ind med modermælken, og den generation tilhører jeg.
Der er også kommet to ny gadgets. Den ene er "Visible Monday" som er født af Not Dead Yet Style og den anden er "Hat Attack" født af Style Crone. De to damer var de første jeg mødte, da jeg begyndte at blogge.
Og her er min hat. På vej ud af haven. Endelig fik jeg mod til at bevæge mig udenfor med en rigtig hat, og ikke bare en somerstråhat. Det føles som en stor forskel. Modet skyldes i høj grad den søde Kathleen Lisson, der har den dejlige blog That's A Pretty Hat. Jeg har fået mange gode råd, om hvordan jeg skulle komme igang med at bruge hat.
Da jeg lagde det sidste billede ind, kom jeg til at tænke på min mor, som døde i oktober for nogle år tilbage. Hun bar altid hat og handsker. Pludselig mærkede jeg savnet og tænkte, hvor ville det være hyggeligt, hvis jeg lige kunne ringe og sige - prøv at se min hat.
Jeg har sat to forskellige tørklæder til frakken for at se hvad der er bedst, hvad synes I?
Jeg har sat en lille påfuglefjer i hatten fra Asos. Dalmatiner tørklædet er fra Malene Birger og fra min tørklædekasse. Frakken er fra Baum und Pferdgarten og købt på lagersalg. Mine Crocodile D. støvler er så gamle at de kan gå selv. Kenzo tasken er købt i Paris og har været på vej til at blive solgt på nettet mange gange, men er blevet benådet.
Håber I får en rigtig
god weekend
i det kolde
men fine
efterårsvejr