26. juni 2013

Alain Mikli med rabat


Fru Bruun besluttede i det tidlige forår, at der ikke skulle købes noget nyt tøj. Det blev faktisk også kun til den stribede sag, der var med på forårsturen HER. Til gengæld har udsalget revet i fru Bruun. Men det er sådan hun har det bedst. 

Fru Bruun holder øje og kommer igen og igen, til det er sat ned til spotpris. Ja, så det næsten bliver gratis og hvis hun så har en tilgodeseddel, er det helt foræring og samvittigheden ren som nyfalden sne. 

Jeg har været heldig med forskellige indkøb, så kom endelig tilbage til bloggen, for hvis ikke det bliver syet helt om til lometørklæde, vil det blive vist her.

Til gengæld var der noget jeg måtte have. Da jeg ikke længere kan tåle mascara, har fået rindende øjne, (troede at det kun var noget gamle mænd fik) hvilket betyder, at når jeg cykler, løber mine øjne så meget i vand, at jeg ikke kan se noget som helt og cykler med redningsvest - mascaraen flyder helt ud. Har prøvet alle mascara, ingen er gode nok. Har derfor besluttet, at jeg vil have forskellige briller til at skifte med, så jeg stadig kan se "godt" ud. At jeg igen skulle have stærkere glas holdt så lige den dårlige samvittighed, der måske ville snige sig ind ad bagdøren, tilbage. Jeg faldt for dem I kan se. Der var en god rabat, så der er ro på bagsædet. Jeg har holdt mit løfte, brillerne blev mit sommer accessories sammen med tulle-skoene og et bælte, men det er jo ikke tøj vel ? såååååå...













Foto:HN

Briller: Alain Mikli, bælte: Kirsten Schjønning, sko: Arriva ( det hedder de altså, det er ikke sko fra busselskabet).


                                             Se Jer nu godt for når I går over gaden og
                                        hold øje med højre-svingende busser når I cykler...

                                                                                 ( :)

       
                                             
                           
                                               

5 kommentarer:

  1. Kære frue. Jeg har samme problem med at mine øjne løber i vand, og jeg har nu anskaffet mig en Roche-Posay mascara (bl.a. apoteket), som for mig er genial - ingen problemer med mascara under og omkring øjet mere :-)

    SvarSlet
  2. I love your choice...beautiful!!

    SvarSlet