17. november 2012

Lidt mere Chloé


Lige lidt Chloé nutid. En spændende efterår- og vinterkollektion 2012 med den nye designer, Clare Waight Keller. Læg mærke til den brede elastik forneden af bukser/nederdelen og ribkanten på bukserne. Måske en god ide?














Clare Waight Keller

Foto: Nymag.com / Fashion


                                                                        God weekend...




11. november 2012

Bitte K.R. og Ivan G.


Kender I det - være i gang med et projekt og så ende med at lave noget helt andet? Jeg var ved at flytte lidt rundt på tøj og ting i nogle værelser - ja faktisk flytte helt rundt - og skulle hænge tøjet på plads. Så fik jeg lyst til at prøve noget tøj jeg har købt. En nederdel og et par bukser der er helt super fleksible. Det øverste stykke, på både bukser og nederdel, kan bukkes op eller ned. Ingen linning. Mit køb blev gjort fordi jeg havde fejlkøbt nogle bukser og var så ærgerlig. Det var et par almindelige jeans som ekspedienten sagde ville udvide sig i linningen og derfor foreslog hun, at jeg købte et nummer mindre, end jeg normalt bruger. Men nej nej det gjorde de ikke - gav sig. Jeg havde nået at lægge dem op, så der var ingen mulighed for at returnere dem. Bukserne skærer mig midt over og jeg vil ikke have noget der strammer i taljen. Ingen snærende bånd. Min krop må have lov at kræve dette tiltag nu. Den nægter at blive til en snøret rullepølse. Jeg må se hvad jeg kan gøre ved fejlkøbet.

En dag fik jeg øje på nederdelen og bukserne hos Bitte Kai Rand og det sagde haps, dem må jeg have. Så kunne jeg lykkelig glemme alt om mit fejlkøb. Jeg har sat nederdel og bukser fra BKR sammen på flere måder. Denne gang har jeg sat nederdelen sammen med en rød Ivan Grundahl bluse fra sommer udsalget.




Udflytning


Indflytning


En rød t-shirt fra Ivan Grundahl


En nederdel fra Bitte Kai Rand 


En blomst jeg ikke kan huske hvor er købt


Ombukket linning. 


Bukser og nederdel sat sammen - helt i K L's ånd :D


Æbler fra haven og brænde fra birketræet

Det var lidt for denne gang


Ha' det godt til vi ses igen...




31. oktober 2012

Chloé på museum

I Paris var også en Cholé udstilling på Palais De Tokyo, et meget moderne museum. Der var en særlig udstilling "Chloé Attitudes". Det er den første udstilling dedikeret til Chloé for at fejre Husets 60 års bidrag til fashion kulturen. Det var meget spændende. Læg mærke til de mange detaljer rundt omkring på tøjet. 






























Foto H.N.

Pas på jer selv til vi ses igen



26. oktober 2012

Gråt hår og hat

Jeg har længe skulle til frisøren. Mine krøller og fald var blevet ustyrlige. Så jeg besluttede at få en tid hos en af de bedste "gourmet" frisører her i København. Det er som bekendt ikke i den lave prisklasse, men jeg fik også noget for pengene - hovedbundsmassage, smoothie, grøn te og chokolade. Klipningen var perfekt. Og mine krøller får jeg tilbage igen ved første vask. Det var morsomt at få et andet look for en stund.

Jeg har det med frisører og tandlæger, jeg må have absolut tillid, når de skal rode i eller på mit hoved. Fruen der ejer salonen var optaget, så jeg valgte hendes næstkommanderende. Jeg tænkte, hvis nu det går galt, må jeg hellere købe mig en hat og det fik jeg gjort inden, jeg gik derhen. En fin "dyr"-hat eller det er vel en alpehue, som vi kalder sådan en i min familie. Det blev heldigvis ikke nødvendigt med hatten, men jeg kan bruge den nu hvor det bliver koldere, selv om jeg er mere til turban. Nu har jeg hele to dyr i min Zoo - et Dalmatiner-tørklæde og en hat af ukendt oprindelse, men lavet af nylon og angora. Jeg har faktisk også et mere, det vil jeg vise en anden gang. 
Men inden da - så se de flotte, smukke og sjove hatte på Walkingcolors Thatsaprettyhat  Drossintogold Stylecrone Advancedstyle   Idiosyncraticfashionistas



Hatten er fra Nørgaard på Strøget.


Jeg skulle lige prøve om jeg kunne fotografere mig selv





Krøller eller ej...


Pæn nakkeklip

Dyr hat


Er det ikke lidt "mormoragtigt"?

Nå pyt! det er jeg jo også :-)

Foto/H.N.


Det var lidt for denne gang. Pas på jer selv derude!

God Weekend



24. oktober 2012

Manolo - Macarons

Hvis du elsker macarons som jeg gør, så se her. Hele to ting for sammen pris! Sko og kager. En Manolo Blahnik udstilling i Printemps Paris, som jeg også lige nåede at se. Der fulgte ingen opskrift med, men den kan du helt sikkert få hos en af de søde chokolade piger - Chocolat HER eller Anneauchocolat HER. De har skønne blogs med verdens bedste kage opskrifter. 













Foto / H.N.

Vi ses og vær nu god ved dig selv.






21. oktober 2012

Printemps in Polka Dots


Jeg ved godt I har set prikker før, men jeg må lige viser disse billeder. Det er super fashion huset Printemps der har kreeret et pop-up store for at vise samarbejdet med huset Louis Vuitton og Marc Jacobs. Den taler for sig selv. Og så tror jeg, at jeg har fået prikker nok for et stykke tid, selv om jeg godt kan lide prikker.  










Frakken er min Moncler frakke, den har hængt på mig siden jeg købte den på udsalg sidste år. Den var perfekt at have med til Paris, da den kan rulles sammen og være i en taske og samtidig var den god for vind og regn. 
















Pas på jer selv til vi ser igen

18. oktober 2012

Den lyserøde sløjfe


Lige inden vi skulle til Paris fik en af mine allernærmeste at vide at hun har brystkræft. Det slog mig ud af kurs. I den samme uge bragte Femina en artikel om de to Bergsøe søstre Josephine og Josina. De to søstre har fået Femina’s Kvindepris 2012, fordi de er med til at bringe styrke og håb til mange kræftramte kvinder. De insisterer på kvinders ret til at være ”skaldede og skønne uden skam...Det handler jo ikke bare om skaldethed. Det betyder noget, hvordan man ser ud, men det er den overfladiske del. Det er angsten, du skal have væk som kræfpartient” siger Josephine og Josina i Femina 40/2012. HERDer er flere måde at arbejde med sin sygdom, og hver især ved bedst selv hvordan de vil gøre det.  De to Bergsøe søstre har valgt at insistere på synlighed og arrangerede den skaldede catwalk. De vil synliggøre kvinder der har kræft for at skabe mod og håb. De vil bruge mode og skønhed som redskab. Det gav mening for mig, i det der ellers pludselig ikke gav mening - at blogge. 

Min tur til Paris denne gang blev selvfølgelig en anden. Mange tanker summede rundt i hovedet. Og det blev endnu tydeligere for mig, hvor vigtigt det er at bekæmpe angsten, at give håbet plads, og at turde leve i nuet. Da vi kom hjem blev det besluttet at tage en tur på landet. Det blev til en græskartur. Med store vidder, luft i håret og masser af græskar.





Tunge skyer 


To græskardrenge ser på udvalget








Et græskar bliver valgt


Derfor elsker jeg orange


Så kom de hjem alle de græskar