Det er ikke den anden- eller venstre flodbred, men derimod anden del af dårlig hårdag. Og det er ikke blevet bedre - hårdet. Men en blåstribet bluse fra Marimekko, synes jeg derimod er god til de sorte cigaretbukser. Og så passer den til den blå stribe i skoene. Det er sådan små detaljer, som jeg synes gør et look spændende. Den slags detaljer, jeg virkelig kan gå på jagt efter. Men dennegang var blusen i skabet i forvejen.
Siden Yves Saint Laurent lancerede Rive Gauche i 1971, har jeg været glad for den farvekombination - blå / sort. Kender I det, at have en duft i hukommelsen, der rammer hjertekulen. Rive Gauche er en af de parfumer, der får søde minder frem, om troen på at hele verden lå åben. Jeg var 24 år og med min datter i en kongeblå barnevogn, kunne intet slå mig ud. Glæden var stor. Jeg var en meget ung, utrolig stolt og lykkelig mor.
Er ved at træne overarme med mit kamera.
Det virker også som en god ansigtsløftning, at ligge ned og tage selfie
EN GOD UGE
VENTER FORUDE
<>